Debat

Hvad vil regeringen med den kollektive trafik?

TRANSPORTDEBATTEN: Der mangler en grundlæggende diskussion af, hvad regeringen vil med den kollektive trafik. I stedet for at tage diskussionen har regeringen i huj og hast peget på timemodellen som en løsning, skriver trafikforsker Harry Lahrmann.
Harry Lahrmann,
lektor for Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning.
Harry Lahrmann, lektor for Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning.Foto: Creative Commons
Bayar Tarik Fattah

Jeg studerer idræt på Københavns Universitet. Jeg er tilknyttet Altinget | Sundhed og Altinget | Transport.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Men hvad med trængslen på vejene – vil den falde? Næppe mærkbart – det er den lokale spidstimetrafik i vores store byer, der giver trængsel – ikke fjernrejserne.

Harry Lahrmann
Lektor for Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning

Af Harry Lahrmann
Lektor for Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

Regeringen vil bruge 28 milliarder kroner på investeringer i jernbanenettet. Nu skulle man tro, at en investering på 28 milliarder kroner var resultatet af en omfattende og grundig analyse af den kollektive trafiks situation i dag og opstilling af mål for fremtiden, men nej. Planen kom som et lyn fra en klar himmel først i marts måned – man satser på at finde penge i Nordsøen.

Hvad skal den kollektive trafik løse?
Den kollektive trafik har to hovedformål, dels at give et transporttilbud til den del af befolkningen, der ikke kan transportere sig selv, fordi de er for gamle, for unge, for fattige eller handicappede – de svage i trafikken – og dels at afhjælpe trængslen i de store byer. Herudover kan den kollektive trafik bidrage til at nedsætte transportsektorens CO2-udledning – i det omfang den erstatter biltrafik.

De første 8 milliarder kroner handler om at færdiggøre elektrificeringen af det danske banenets hovedstrækninger. I betragtning af fiaskoen med IC4-togene kan næppe mange være uenige heri, men de næste 20 milliarder handler om at gennemføre timemodellen, som vil forkorte rejsetiden med tog mellem de store byer.

Vil timemodellen gavne målgruppen?
Og hvem har gavn af det – de billøse? Næppe; for dem er prisen nok mere interessant end at spare en halv time – allerede i dag fravælger mange toget og tager i stedet langtursbussen – fordi en returbillet fra Aalborg til København koster 788 kroner med DSB og 540 kroner med Abildskou. Er det ikke i stedet de businessclassrejsende og langdistancependleren, der efterspørger højhastighedstog? Og er det en offentlig opgave at subsidiere denne gruppes rejser massivt?

Fakta
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget l Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Fra 3. september og en måned frem handler første udgave af Transportdebatten om regeringens togfond.

BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Der er ikke regnet på samfundsøkonomien i timemodellen, men baneprojekter giver oftest ingen eller negativ samfundsmæssig forrentning, så heller ikke her synes der at være argumenter for timemodellen. Men hvad med trængslen på vejene – vil den falde? Næppe mærkbart – det er den lokale spidstimetrafik i vores store byer, der giver trængsel – ikke fjernrejserne.

En diskussion er nødvendigt

Endelig er der CO2-argumentet, men her vil timemodellen give større CO2-udledning, end hvis man alene elektrificerede hovedstrækningerne – fordi togene i timemodellen kører med højere hastighed end dagens tog.

Så måske skulle man starte med en grundig diskussion af, hvad man vil med den kollektive trafik – herunder jernbanerne. Hvilket transportbehov skal den kollektive trafik løse, og hvordan gør vi det bedst muligt for miljøet, for brugerne og for skatteyderne? Dér burde man starte i stedet for at starte med løsningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

0:000:00