Debat

IDA: Der skal være flere og billigere tog i hele landet

Politikerne bør arbejde for en takstreform for den kollektive trafik og en køreplanlægning med flere afgange. Derudover bør de sætte Infrastrukturplanen fra sidste år på pause, indtil der er blandt andet er styr på klimabelastningen og transportens bidrag hertil i Danmark, skriver IDA.

Togfrekvensen (antal afgange per time) er et vigtig parameter
for at få flere til at rejse kollektivt, skriver IDA.
Togfrekvensen (antal afgange per time) er et vigtig parameter for at få flere til at rejse kollektivt, skriver IDA. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valgkampen har budt på masser af klimapolitik med konkrete tiltag om energiforsyningen, de manglende muligheder for at opstille vindmøller, konvertering i varmesystemet fra gas til store varmepumper og så videre. Forslagene har det til fælles, at de tager tid at etablere, og vi derfor som samfund kan siges at være på bagkant.

Landbruget har naturligvis også fyldt meget, og her gælder det på samme måder, at omstillingen ikke kommer fra den ene dag til den anden. Transporten opnåede desværre en mindre prominent placering. Og det på trods af, at der her er kolossale reduktionspotentialer, og at flere af dem faktisk kan høstes nærmest fra den ene dag til den anden. Her handler løsningerne i høj grad om vores allesammens adfærd, som man kan gøre noget ved stort set her og nu.

Afsendere

Indlægget er skrevet af

  • Lene W. Hartmann, medlem af bestyrelsen for IDA Trafik & Byplan
  • Niels Wellendorf,medlem af bestyrelsen for IDA Rail
  • Michael Søgaard Jørgensen, bestyrelsesformand IDA Grøn Teknologi
  • Hjalmar Christiansen, medlem af IDA.

I Ingeniørforeningen IDA byder vi ind med konkrete løsninger inden for transportsektoren, og vi har opfordringerne på plads til de nyvalgte folketingspolitikere. Hvis man ønsker både at øge den bæredygtige mobilitet, reducere trængslen og reducere klimabelastningen fra transporten, så er en takstreform og en reformering af køreplanlægningen væsentlige tiltag, som vil rykke på adfærden og dermed transportens klimabelastning.

Løsningerne baserer sig i høj grad på en workshop, hvor IDA’s fagtekniske selskaber for Trafik & Byplan, Rail og Grøn Teknologi i foråret 2022 samlede 50 kloge aktører til en workshop om klimahensyn i planlægningen og udviklingen af transportsektoren i Danmark.

Bilisterne skal flyttes over i toge og busser
Simpelt sagt bliver opgaven grundlæggende at flytte bilister over i den kollektive trafik. Det er med erfaringer fra Norge, Sverige og Nordjylland blevet tydeligt, at det på ingen måde er utopisk at forestille sig transporten bidrage markant til det danske 70 procents klimamål. Det er særligt bilisterne på de mellemlange afstande, der skal rykkes over i den kollektive transport, hvilket kan lade sig gøre.

Visionen bør være, at cykler og elcykler klarer de fleste korte ture, mens den kollektive trafik klarer de resterende korte ture og også mange af de mellemlange ture. Dette kan konkret opnås ved, at der gennemføres en takstreform, så den kollektive trafik bliver prismæssigt konkurrencedygtig på de mellemlange afstande.

Der skal desuden ske en prioritering i køreplanslægningen, så frekvenserne forbedres på de mellemlange afstande. Særligt til og fra de større byer. Og så skal byplanlægning blive en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringen og trængselsudfordringen med prioritering af cyklismen og den kollektive trafik. 

Prissystemet på længere afstande favoriserer i dag bilen på grund af dyre billetter for kollektiv trafik, mens den kollektive trafiks pris på korte ture betyder, at der på korte ture konkurreres med cyklen. Men væsentligst er, at omkring halvdelen af vejtrafikkens CO₂ udslip stammer fra ture på mellem 14 og 72 kilometer.

Simpelt sagt bliver opgaven grundlæggende at flytte bilister over i den kollektive trafik

Lene W. Hartmann og Niels Wellendorf m.fl.

Der er altså som nævnt ovenfor brug for en takstreform for den kollektive transport. Denne kan baseres på flere tiltag. For det første skal prisen på mellemlange ture have en konkurrencemæssig pris i forhold til bilen og dække et større geografisk område.

Derudover kan korte ture for en del ske med cykel. Derfor behøver disse ikke være særligt billige, men det er nødvendigt at taksterne til de korte ture stadig har en passende rimelig pris for unge, ældre og udsatte grupper. Lange ture bør til gengæld være billigere for at skærpe konkurrencen med bilen. Slutteligt bør periodekort dække større geografiske områder og motivere folk med stort transportbehov til at spare penge ved at bruge kollektiv trafik.

Flere togafgange per time
Der er et stort potentiale i, at den kollektive transport også indrettes, så fritidsture kan tages her. 

Togfrekvensen (antal afgange per time) er samtidig et vigtig parameter for at få flere til at rejse kollektivt. Resultater fra Transportvaneundersøgelsen indikerer, at det for ture over 10 kilometer i luftlinje er vigtigt at undgå frekvenser dårligere end timesdrift. Her vil en afgang hver 30 minut derfor være et godt middel til at få flere til at rejse kollektivt. Det bør gælde hele driftsdøgnet, da mange fritidsrejser sker sent på dagen, hvor der er behov for at fastholde brugen af den kollektive trafik, da mange ellers vil fravælge den.

Vi anbefaler altså, at politikerne her efter valget vil arbejde for en takstreform for den kollektive trafik og en køreplanlægning med flere afgange. Derudover bør de samtidigt sætte Infrastrukturplanen fra sidste år på pause, indtil der er blandt andet er styr på klimabelastningen og transportens bidrag hertil i Danmark. Vi skal først og fremmest øge den bæredygtige mobilitet, reducere trængslen og ikke mindst klimabelastningen fra transporten. Der bør derfor udarbejdes en egentlig mobilitetsplan, der netop inddrager bæredygtighed og klima.

Samtalen om fremtidens transport 
Med hurtigere og hyppigere forbindelser vil velviljen forhåbentligt også vokse i det ganske danske land. Det skal være mere enkelt, lækkert og let at transportere sig kollektivt, og den ofte ubeviste prioritering af biltrafik skal lægges i graven. Cyklismens rolle som primær transportform på de korte ture, samt som transportmiddel hen til stationer og busstop bør også prioriteres. 

Effekterne af disse tiltag vil reducere CO2 emissionen betragteligt. Det viser både Elbilkommissionens rapport og Transportvaneundersøgelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Men hvad så med resten af vejen til reduktionen på 70 procent. – det vil sige de resterende 15 til 30 procent?

Vi skal først og fremmest øge den bæredygtige mobilitet, reducere trængslen og ikke mindst klimabelastningen fra transporten

Lene W. Hartmann og Niels Wellendorf m.fl.

De resterende reduktioner kan sikres med adfærdsregulerende tiltag som klimaafgifter på benzin og skrotningspræmie på fossilbiler og eventuelt omlægning af transportfradraget. Så en reduktion af transportsektorens CO2 belastning ligger på den flade hånd, hvis politikerne tør tage den måske vanskelige samtale om fremtidens transport med vælgerne.

En af metoderne til dette kunne være at sætte Infrastrukturplanen på pause og efter en nærmere vurdering aflyse alle tiltag, der ikke fremmer bæredygtig mobilitet. De sparede midler anvendes da til at løfte infrastruktur og incitamenter til at fremme den bæredygtige mobilitet.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion