IDA og Concito: Limfjordsforbindelsen er et klasseeksempel på behovet for en ny mobilitetsplan

Men hvad så med den regionale udvikling? Her er vi ikke eksperter, men det forekommer sandsynligt, at man kan få meget andet – særligt mere klima- og naturvenlig – regional udvikling for op mod ni milliarder kroner.

Helt det samme sås med tredje etape af Kalundborgmotorvejen, hvor en fordyrelse på 500 millioner kroner (cirka 20 procent), som egentlig gjorde projektet tabsgivende, blev set bort fra politisk med henvisning til erhvervsudvikling, og at diverse virksomheder og kommuner var stillet projektet i udsigt. Dette er fuldt forståeligt, men det rationale fremgik bare ikke, da projektet blev besluttet.

Formålet med en national mobilitetsstrategi er at få en tidssvarende og transparent planlægning af, hvilken mobilitet der skal fremmes i Danmark med klare rationaler.

Lasse Schelde og Søren Have
Chefkonsulent, IDA og programchef, Concito

En konkret vej til en national mobilitetsstrategi

Af årsager som disse, og fordi mobilitetsplanlægning også kræver fokus på og samtænkning med mindre ressourcetunge løsninger (cykling, takstreformer i kollektiv transport, generelle vejafgifter og så videre), har IDA, Concito og adskillige andre argumenteret for en samlet strategisk tænkning med hensyn til mobilitet.

I erkendelsen af, at et sådant paradigmeskifte er nemmere sagt end gjort, har Concito over det seneste år derfor samlet forskning og internationale cases og ført dialoger med danske eksperter for at kunne foreslå en konkret vej til en national mobilitetsstrategi.

Både i form af en strategiramme og anbefalinger til, hvordan den anvendes. Samtidig har IDA’s faglige selskaber udarbejdet flere rapporter i et projekt om omstilling til bæredygtig mobilitet, som også peger på behovet for en samlet mobilitetsplan.

Formålet hermed er at få en tidssvarende og transparent planlægning af, hvilken mobilitet der skal fremmes i Danmark, med klare rationaler (det kunne eksempelvis være behov for højklasset betjening af udvidet havn og industri i Kalundborg), og hvordan det kan ske med respekt for andre hensyn (klima, miljø, natur, offentlige finanser med videre.)

Vi håber, at vores respektive analyser, sammen med andre gode indsatser som eksempelvis Cowi og Arkitemas ’Mobilitet 2050’-tænketank kan bringe mobilitetsplanlægningen væk fra at køre på autopilot. Ellers ender den øgede mobilitet med at ødelægge mere værdi end den skaber.