Jernbaneforbund: Ole Birks udbudsplan sender milliarder ud af landet

Af Henrik Horup
Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

Besparelsesniveauet i DSB, som transportministeren lægger op til i finanslovsforslaget, undergraver præmisserne i sektoranalysen fra juni 2017.

Ifølge rapporten kan DSB drives subsidiefrit i 2030. Hvis DSB's økonomi tværtimod udhules, vil danskerne stå tilbage med en regning på mange milliarder.

Transportministeren ønsker at betale andre for at udpine DSB med det formål at bevise, at det er en dårlig forretning for staten at drive jernbane. Tidligere på året kunne en begejstret transportminister ellers fortælle, at DSB med de nuværende takter ville kunne drives uden statstilskud om cirka ti år.

Hvorfor skal vi sende milliarder af velfærdskroner ud af landet, når den indtægt i stedet kunne bruges til at styrke vores egen ældre-, sundheds- eller uddannelsessektor?

Henrik Horup
Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

Vores beregninger viser, at regeringens udbudsstrategi let kan koste staten op til 20 gange så meget som besparelsen. Skatteborgerne går fra udsigten til at skulle bruge nul kroner på togdrift om ti år til at skulle betale for både public-service kørsel, strukturelle omkostninger og private virksomheders afkast.

Prisen bliver landets sammenhængskraft og det økonomiske råderum!

Velfærdsmilliarder ud af landet
Transportministeren drømmer om at sende både s-banen samt udvalgte strækninger på fjernbanen i udbud og lade private operatører hente overskuddet på at drive den danske jernbane, mens DSB fortsat skal bære nogle meget tunge omkostninger. Private operatører på jernbaneområdet er andre stater ligesom DSB herhjemme. Men hvorfor skal vi sende milliarder af velfærdskroner ud af landet, når den indtægt i stedet kunne bruges til at styrke vores egen ældre-, sundheds- eller uddannelsessektor?

Hvis transportministeren virkelig ønsker fri konkurrence, skal alle virksomheder også have lige vilkår. Det nytter ikke noget, at fremmede operatører bliver bedre stillet end for eksempel DSB, og at man indgår en kontrakt om jernbanedrift for derefter at ændre så radikalt i aftaleindholdet, som der lægges op til fra ministerens side. Det ville ingen privat operatør finde sig i.

Et godt eksempel er de udfordringer, staten har haft med Arriva-kontrakten i Midt- og Vestjylland. Her er der faldet betydelige summer i ekstrabetaling for ydelser, man fra statens side havde glemt at tage højde for. Arrivas formål er først og fremmest at sikre et overskud til ejerne.

Ét stort samlet udbud
Skal jernbanen i udbud, skal det efter vores mening ske i én stor samlet portion og med de samme materiel- og personalekrav til alle bydere. Derved kan sammenhæng, synergieffekter og serviceniveau bibeholdes. Den endelige pris vil også være sammenlignelig – på tværs af offentlige og private virksomheder.

DSB kan udmærket fungere som ren ruteudbyder, og virksomheden kan i sådan en situation slankes betydeligt ved igen at blive lagt sammen med Banedanmark. De samlede overheadomkostninger burde kunne trimmes betydeligt i begge virksomheder, og debatten hen over weekenden har vist, at vi i Dansk Jernbaneforbund ikke står alene med det synspunkt.

I Dansk Jernbaneforbunds Trafikpolitiske oplæg fra 2016 pegede vi på fem udfordringer for jernbanen:

• Politisk mod og handlekraft
• Finansiering
• Infrastruktur og materiel
• Udbud, medarbejdere og forandringsprocesser
• Integration af ny teknologi

Regeringen er lige nu i gang med at gøre alle de forkerte ting på flere af disse områder, og det kan ende med at koste skatteborgerne dyrt.