Ole Birk om DSB: Fokus bør være på kunderne – ikke på en bestemt operatør  

DEBAT: Det er ironisk, at den ellers så tog-glade venstrefløj er imod konkurrence på jernbanen. Da konkurrence netop er vejen til at sikre tilfredse passagerer og lavere omkostninger, skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister

Når jeg læser denne debat om DSB’s fremtid, står det hurtigt klart, at det er en sag forbundet med stærke følelser.

Følelser som giver udslag i meget ideologiske holdninger til fremtiden for det statslige togselskab. Vi skal have mere DSB ikke mindre, lyder det fra EL. Og S følger op med et klokkeklart nej til yderligere privatisering. DSB skal være rygraden og flagskibet i dansk jernbane.

Det er måske det meget maleriske oplæg til debatten, hvor regeringen skydes i skoene, at den har "sat DSB kniven for struben", som gør, at debatten om selskabets fremtid bliver til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod DSB.

DSB er ikke sat kniven for struben
Men regeringen har ikke sat DSB kniven for struben. Vi har i forbindelse med finanslovsforslaget for 2018 lagt op til at reducere statens kontraktbetaling til DSB i lyset af, at DSB får væsentlig bedre vilkår og flere passagerer, når statslige milliardinvesteringer i nye signaler, elektrificering og en helt ny jernbane fra København til Ringsted, står færdig de kommende år.

Desuden har vi fremlagt resultatet af en ekstern sektoranalyse af den danske jernbane, som beskriver forskellige muligheder for at øge effektiviteten gennem blandt andet udbud af flere strækninger end i dag. Denne analyse blev i øvrigt bestilt i 2015 af den daværende SR-regering sammen med SF og EL.

Sektoranalysen viser, at de markante forbedringer for jernbanetrafikken, som de danske togpassagerer kan se frem til i de kommende år, også giver grundlag for både positive omkostnings- og indtægtseffekter for DSB.

Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at S nu vil give DSB deres monopol tilbage og ekskludere andre operatører, uanset om de kan levere et bedre togprodukt til en lavere pris til glæde for både passagererne og skatteyderne.

Økonomisk sundere jernbane
Min vision er en mere markedsorienteret jernbane og en økonomisk sundere jernbanetrafik, der ikke er afhængig af massive statslige tilskud eller giver DSB monopol, sådan som S, SF og EL ønsker sig. For mig er det ikke en ideologisk markering, men sund fornuft at sikre borgerne en god og pålidelig togdrift for færre penge ved at undersøge om ikke der er andre operatører, der på udbudte strækninger kan levere et bedre og billigere produkt end DSB.

Man skal ikke længere end til vores skandinaviske nabolande for at se udbudstanken udfoldet. I Norge er man i disse år i gang med et omfattende udbud af den statslige togdrift, og i Sverige er der direkte konkurrence mellem to operatører på strækningen mellem Stockholm og Göteborg, hvilket har ført til lavere priser til glæde for passagererne.

Driften af Stockholms Tunnelbana og Pendeltåg varetages desuden af en privat operatør. En sådan model mener jeg, vi bør lade os inspirere af på den danske S-bane, hvor driften af næste generations – forhåbentligt – førerløse S-tog sendes i udbud, så private aktører kan konkurrere om at levere den bedste service til den bedste pris. 

Storbritannien det vanlige skrækeksempel
Blandt mange gode erfaringer med udbud af togdrift er det naturligvis også muligt at finde enkelte mindre gode eksempler. Når den politiske debat falder på udbud af togdriften, trækker venstrefløjen ofte privatiseringen af den britiske jernbane i 1990’erne frem som skrækeksempel. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at problemerne i Storbritannien ikke skyldes udbuddene i sig selv, men snarere er resultatet af dårlig planlægning og en samtidig privatisering af infrastrukturforvalteren.

I mine øjne bør staten stå for vedligehold af og udbygning af jernbanerne, hvor forskellige operatører skal kunne køre, men selvfølgelig inddrage private entreprenører, hvor det er muligt.

Med et udvidet genudbud i Midt- og Vestjylland, som S stemte for så sent som i juni måned, er vi kommet et stykke af vejen. Men der er fortsat et markant potentiale for effektivisering og bedre kvalitet i den danske jernbanesektor, som vi kan indfri i de kommende år.

Venstrefløjen har angiveligt en særlig forkærlighed for tog. Derfor er det ironisk, at de er imod konkurrence på jernbanen. For netop en ordentlig konkurrence er vejen til at sikre jernbanen en stærkere position i fremtidens transport med mere tilfredse passagerer og lavere omkostninger end i dag.

Forrige artikel DI: Jernbanen skal oppe sig, hvis der skal være passagerer i fremtiden DI: Jernbanen skal oppe sig, hvis der skal være passagerer i fremtiden Næste artikel DI før kommunalvalg: Infrastruktur topper erhvervslivets ønskeliste DI før kommunalvalg: Infrastruktur topper erhvervslivets ønskeliste
  • Anmeld

    Knud Meldgaard · Ansvarshavende Redaktør på TRANSEUROPA

    Hvem skal eje DSB?

    Svaret er, fra min side: det skal danskerne. DSB er "vores", danskernes, selskab og skal derfor ejes af os. DSB må gerne, i statsligt regi, arbejde ud fra en erhvervsmæssig målestok, altså, at DSB skal drives så effektivt og rationelt som muligt, men DSB må aldrig falde i hænderne på typer som Goldman Sachs.
    Risikoen for, at noget sådant kan ske, er i øvrigt ganske beskeden, da de færreste, med private, lukrative interesser, sjældent vil gå ind i selskaber, hvor de ikke har 100% kontrol.
    ARRIVA, der driver jernbandrift i bl.a. Vestjylland, anses, af de fleste, for et "privat" selskab, hvilket de ikke er. Som min gunstige læser sikkert ved, så er ARRIVA ejet af DB, altså af den tyske stat. Tak for det, så er vi da sikre på, at overskuddet ikke havner i en bananrepublik "syd for Sahara", men beskattes efter gældende regler i Tyskland.
    Til slut: ja, Hr. Transportminister, dette er også en følelsessag. Alt her i livet handler ikke kun om profit, men måske i højere grad om, at vi ikke skal sælge mere ud af Arvesølvet end allerede gjort. Ingen nævnt, ingen glemt



  • Anmeld

    Frithjof Danielsen · Maskiningeniør

    Slip af med DSB omgående!

    Det ville være det bedste for alle, og især for passagererne, der må vente på de dårlige tog. Nu har skatteyderne i de sidste 4 år postet 36 Gkr. ud på skinner og signaler, så togene kan køre 250 km/t. Foruden de 5 Gkr./år, DSB får automatisk fra skatteyderne. Til gengæld har DSB ikke noget at køre med, og der kommer kun ét tog i timen på de dyre nye skinner!
    1 tog i timen!
    Jo før, staten får solgt Den Rullende Ruin, jo bedre!

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Vore fællesvirksomheder skal re-nationaliseres

    Der er næppe nogle mennesker som har skadet Danmark som de folk der står bag Liberal Alliance.

    Alt forsøger de at ødelægge og indtil nu har de haft godt held i sprøjten. Alle illoyale politikere, næsten uanset partitilhørsforhold, spiller i dag stadig på denne falske fløjte.

    Vore fællesvirksomheder skal re-nationaliseres og kan kun sælges efter folkeafstemning. De skal ledes af dygtige danskere ansat på funktionærlovens vilkår og skal leve af og med flexicurity-modellen.

  • Anmeld

    Frithjof Danielsen

    IC4

    Det var nu socialdemokraterne, som i år 2000 sammen med resten af Rød Blok bevilgede 5 milliarder kroner til køb af togskrot.
    Det KAN ikke have været LA, for partiet eksisterede ikke dengang.
    Så Sønderkøge bør rette sine beskyldninger til:
    "Der er næppe nogle mennesker som har skadet Danmark som de folk der står bag Socialdemokraterne".

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    DSB er ikke længere en del af territorialforsvaret

    Engang var Jernbanerne er integreret del at fædrelandets territorialforsvar, og havde derfor en GENERAL-direktør i spidsen og var regeringens ejendom og ansvar.

    Det er nu meget længe siden at det ophørte, men alligevel trækkes vi stadig med DSB som et statsforetagende. Langt hovedparten af al trafik i Danmark er privat ejet og privat ansvar, uanset om det er kollektiv eller individuel transport.

    Det er derfor fuldstændigt meningsløst at DSB stadig er et statsforetagende. Statens har ansvaret for at vi har den kollektive trafik, men Staten skal ikke eje den. Det er Statens opgave via udbud at sørge for at private aktører opfylder det mål af kollektiv trafik man politisk ønsker, intet andet.

    Som busruter, som taxa, som færgeforbindelser, således også DSB.