Debat

Københavns Lufthavn og Landbrug & Fødevarer: Bramgåsen udfordrer både flytrafikken og landmændenes økonomi

Bramgåsen er en naturforvaltningsmæssig succeshistorie, men den massive fremgang i bestanden udgør en økonomisk udfordring for landbruget, mens bestanden i stigende grad udfordrer luftfarten. Derfor er der behov for en national strategi, skriver Christian Poulsen og Morten Boje Hviid.

Bramgæssene tager ofte ophold på markerne syd for Københavns lufthavn, hvor
de finder føde. Her flyver de i lav højde mellem markerne, hvilket kan
forårsage kollisioner med landende fly, skriver Christian Poulsen og Morten Boje Hviid.
Bramgæssene tager ofte ophold på markerne syd for Københavns lufthavn, hvor de finder føde. Her flyver de i lav højde mellem markerne, hvilket kan forårsage kollisioner med landende fly, skriver Christian Poulsen og Morten Boje Hviid.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bramgåsen var i starten af 80’erne nede på en bestand på omkring 40.000 individer og blev derfor en beskyttet art. Det var en rigtig beslutning dengang, og fremgangen i bestanden må vel siges at kunne være en naturforvaltningsmæssig succeshistorie.

Men bramgåsens status af beskyttet art har dog med tiden medført, at den russisk/baltiske bestand, som omfatter Danmark, nu er vokset til 1,4 millioner individer svarende til en eksponentiel vækst.

Vi skal i Danmark have en strategi- og handlingsplan for bramgåsen

Christian Poulsen og Morten Boje Hviid

Selvom væksten i bestanden er stabiliseret for en stund, udgør bramgåsen allerede nu en betydelig udfordring for landbruget, ligesom bestandens vækst påvirker afviklingen af luftfarten i Danmark. Og udfordringerne vil kun vokse, hvis vi lader stå til.

Der er to årsager til, at man i stigende grad skal tage højde for bramgæs i luftfarten. For det første er én af bramgåsens træk-ruter placeret over Københavns Lufthavn. For det andet tager gæssene ophold på markerne syd for lufthavnen, hvor de finder føde. Her flyver de i lav højde mellem markerne, hvilket kan forårsage kollisioner med landende fly.

Selvom flyene generelt er bygget til at kunne modstå dette, kræver den voksende bestand af gæs flere og flere foranstaltninger i Københavns Lufthavn for at opretholde en fortsat sikker afvikling af trafikken.

Gæssene spiser landbrugets afgrøder
For landbruget er bramgåsen en uvelkommen gæst på markerne. Den spiser mange typer afgrøder (for eksempel græs, vintersæd og sukkerroer), hvilket er med til at ødelægge høstudbyttet, og dermed påfører landmanden et økonomisk tab.

Der findes ingen samlede opgørelser over de økonomiske konsekvenser, men der er eksempler på landmænd, der oplever udbyttetab til en værdi af over 100.000 kroner årligt som følge af at have bramgæs på kost.

Den voldsomme effekt på for eksempel græsmarker har også betydning, hvis landmanden skal have sine køer ud på græs. Det kan i sidste ende betyde, at græsning helt må opgives i perioder på nogle områder, fordi der simpelthen ikke er føde nok til både gæs og kreaturer.

Læs også

Ser vi fremad er det meget sandsynligt, at der også vil opstå andre typer af konflikter. Det kan for eksempel være i forhold til bebyggede og rekreative områder samt uønsket næringsstofpåvirkning af sårbar natur.

Bramgåsens status som en beskyttet art betyder, at der er begrænsninger i forhold til forvaltningen af arten, men der er samtidig et stort behov for at sætte fornyet fokus på udfordringerne med den stadig stigende bestand af bramgæs.

Udfordringerne med bramgæs kan ikke håndteres alene nationalt. Derfor er det helt afgørende, at Danmark fortsat er en aktiv part i forbindelse med opfølgningen på den internationale forvaltningsplan for bramgæs, der er udarbejdet i regi af AEWA, der er en traktat mellem en lang række lande, der skal sikre trækfugle og deres habitater rundt omkring i verden.

Men derudover er der behov for at sikre, at den danske forvaltning af bramgåsen inden for rammerne af gældende lovgivning i videst muligt omfang søger at håndtere de stadig stigende konflikter.

Behov for politisk handling
Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi som samfund i fremtiden sikrer den rigtige balance mellem bramgåsens behov og de konflikter, som dens udbredte tilstedeværelse i Danmark kan medføre både nu og på sigt.

Derfor er der behov for som et supplement til den internationale forvaltningsplan at udarbejde en national strategi for forvaltningen af bramgæs i Danmark.

For landbruget er bramgåsen en uvelkommen gæst på markerne 

Christian Poulsen og Morten Boje Hviid

Formålet med en sådan strategi er at sikre, at der fremskaffes nødvendig viden og data, der kan indgå som en del af den internationale forvaltning.

Samtidig skal der gennemføres analyser af fremtidige konsekvenser af stigende bestande samt formuleres en række løsninger, som kan bidrage til at minimere omfanget af konflikter og sikre den bedst mulige forvaltning af bramgåsen i Danmark. Flere af disse tiltag er faktisk allerede forudsat i den internationale forvaltningsplan, men er kun igangsat i meget begrænset omfang.

Vores opfordring er derfor klar: Vi skal i Danmark have en strategi- og handlingsplan for bramgåsen, hvor vi bliver klogere på udfordringerne og udvikler fælles løsninger på tværs af myndigheder og brancher.

På den måde kan vi sikre, at vi kan fastholde bramgåsen som en naturforvaltningsmæssig succeshistorie, men også samtidig sikre, at det kan ske i bedre balance med landmændenes og luftfartens behov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Boje Hviid

Direktør, Landbrug & Fødevarer (Erhvervspolitik, Bæredygtighed og EU)
BA i kommunikation & samfundsvidenskab (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00