De aktuelle samtaler om prisstigninger i den kollektive transport foregår i et bilismeorienteret samfund, og forskningen taler endda om, at vi er låst fast i et automobilitetssystem, en motonormativitet, eller et automobilitetsregime.

I dette samfund prioriterer vi bilen højere end den kollektive transport. Både hvad angår mere materielle forhold, som eksempelvis prioritering af udvidelse af vejnettet over vedligeholdelse af togskinnerne, og hvad angår mere normative forhold, hvor transportvalg eksempelvis hænger sammen med forestillingen om den 'rigtige' levevis.

Bilen er altså også mere tilgængelig, fordi bilvalget passer godt overens med vores forestillinger om, at man har brug for en bil for at kunne realisere sig selv i overensstemmelse med samfundets forventninger om fleksibilitet og frihed til at køre, hvorhen man vil, når man vil.

Fremtidsudsigterne for et samfund, der prioriterer privatbilisme over kollektiv transport, er nok ikke gode.

Laura Lindegaard
Lektor, AAU

Omvendt er den kollektive transport mindre tilgængelig, fordi det kan være svært at skabe sammenhæng mellem det 'rigtige' liv og brugen af kollektiv transport. Vi delegitimerer den kollektive transport gennem vores fortællinger om, at togene altid er forsinkede, eller gennem vores systematiske italesættelse af den kollektive transport som højrisiko, som det var tilfældet under pandemien.

Vi binder os i en dødsspiral

Men fremtidsudsigterne for et samfund, der prioriterer privatbilisme over kollektiv transport, er nok ikke gode. De fatale konsekvenser af bilismen er til at få øje på.

Dels er den fysiske infrastruktur i flere byer under konstant pres, og udvidelser af den eksisterende kapacitet genererer blot yderligere trafik – hvis bilismen rent faktisk blev universaliseret, ville jagten på individuel mobilitet sandsynligvis ende i infrastrukturel overbelastning og kollektiv immobilitet.

Dels fortsætter CO2-udledningen med at stige i transportsektoren, og for at nå i mål med den grønne omstilling af transportsektoren, må vi supplere teknologiske løsninger med adfærdsændringer i retning af mere bæredygtige mobilitetsformer, herunder kollektiv transport.

Derfor er vi nødt til at arbejde os ud af den dødsspiral, den kollektive transport lige nu befinder sig i.

Fortæl de gode historier

Heldigvis behøver vi ikke at vente på en fremsynet transportpolitik, der kan øge den materielle tilgængelighed. Vi kan gå i gang med at øge den normative tilgængelighed allerede i dag.

Vi kan nemlig ændre på de historier, vi fortæller om den kollektive transport, for, som diskursanalysen har lært os, har historier potentiale til at ændre, hvordan vi ser på tingene og dermed, på lidt længere sigt, hvordan vi planlægger vores infrastruktur og indretter vores samfund.

Lige nu handler vores historier meget om, hvordan den kollektive transport fejler, fordi den ikke bringer os lige så effektivt og fleksibelt fra A til B som bilen. Lad os i stedet fortælle historierne om, hvor rart det er at bruge togturen på vej til arbejde på at besvare mails og turen hjem på at blunde.

Eller hvor godt det føles at nikke godmorgen til en mand i letbanen, som man ikke kender, men som man 'følges' med hver morgen. Eller hvor skønt det er at følge sit lille barn i vuggestue med bus, hvor barnet kan sidde i en bæresele på maven i stedet for at være spændt fast i en autostol.

På trods af at bilen objektivt set er en dødsmaskine, er bilindustrien lykkedes med at promovere historien om bilen som vejen til individuel frihed og selvrealisering.

Laura Lindegaard
Lektor, AAU

Er effektivitet det vigtigste?

Måske vil det så vise sig, at effektivitet ikke kan måles simpelt som tiden, det tager at komme fra A til B, og at bussen faktisk er ret effektiv, hvis man regner det lidt anderledes ud – barnet får en tryg start på dagen, en god dag i vuggestuen og sover bedre om natten, så far eller mor er friskere og mere effektive på arbejde.

Eller måske, og mere radikalt, vil det vise sig, at effektivitet ikke er den vigtigste målestok i fremtidens bæredygtige samfund.

Hvis man tvivler på effekten af sådan en øvelse, så tænk på bilindustriens succes: På trods af at bilen objektivt set er en dødsmaskine, er bilindustrien lykkedes med at promovere historien om bilen som vejen til individuel frihed og selvrealisering.

Historier er med til at skabe verden, og de kan være med til at ændre den. Samtalen om fremtidens kollektive transport har potentiale til at hjælpe os på vej mod fremtidens bæredygtige samfund.