Trafikselskaberne: Samkørsel skal gøres mere økonomisk attraktivt, men ikke som en levevej

Trafikselskaberne er derfor også optagede af nye initiativer, som kan bidrage til at forbedre servicen de steder, hvor det er dyrt at servicere med en egentlig busrute, eller hvor bussen ikke kører så tit.

På finansloven for 2024 er der de næste fire år afsat 100 millioner kroner årligt til nye initiativer i den kollektive transport. Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at se på følgende:

Samkørsel og fleksible busser i stor skala

Der er meget at hente, hvis bare nogle af de mange tomme sæder i bilerne kunne blive udnyttet. Flere trafikselskaber har gennemført succesfulde forsøg med samkørsel, hvor trafikselskaberne køber pladser hos private bilister, og hvor prisen for samkørslen indgår som en del billetprisen.

Næste skridt er storskalaforsøg.

I lyset af den seneste debat bliver jeg dog nødt til at aflive frygten for, at der er tale om at indføre Uber ad bagdøren.

Vores forslag har intet at gøre med hverken Uber eller taxa.

Det handler om at udnytte tomme sæder i biler, som alligevel kører, og som ikke kører i konkurrence med busser eller tog.

Samkørsel skal gøres mere økonomisk attraktivt, men ikke være en levevej.

Trafikselskabernes forslag skal også ses som et supplement til de eksisterende tilbud, ikke en erstatning. Men samkørsel er en mulighed for at forbedre servicen for borgere i yderområderne.

Vi opfordrer også til at gennemføre storskalaforsøg med fleksible busser.

En fleksibel bus er en mindre bus, som kører på en fast rute, men hvor bussen kun kører, når passageren har kaldt den frem på en app eller ved at ringe til trafikselskabet – men så kommer den også inden for 20 minutter.

Udnyt trafikkens knudepunkter 

Formålet med et trafikknudepunkt, også kaldet HUB, er at styrke sammenhængen mellem transportformer.

Det kan eksempelvis være ved en station, hvor cykel og bil kan parkeres trygt, mens passageren tager tog og bus på arbejde. En HUB har gode adgangsforhold, ladestandere og eksempelvis pakkebokse og indkøbsmuligheder. Gode HUB’s gør det attraktivt at vælge den kollektive trafik og har vist sig succesfulde i Holland.

Er der lokal opbakning, kan en frivilligbus forbedre mobiliteten i et område, hvor busruten er lukket.

Steen Vindum
Formand, Trafikselskaberne i Danmark

Vi ser også gerne en mulighed for frivilligbusser i de lokalsamfund, hvor der er nogle ildsjæle, som kan og vil køre den.

Det kunne eksempelvis være kørsel til gymnastikundervisning, bankospil eller en bytur.

De steder skal trafikselskabet kunne stille en minibus til rådighed, som er synet og forsikret, hvilket de ikke må i dag. 

Men jeg vil gerne understrege, at vores forslag ikke handler om at erstatte eksisterende busruter eller chauffører med frivilligbuser, hvilket vi heller ikke mener er realistisk.

Men er der lokal opbakning, kan en frivilligbus forbedre mobiliteten i et område, hvor busruten er lukket. Forslagene er uddybet i Trafikselskabernes pjece om en styrket mobilitet i yderområderne.

Krav bremser udviklingen 

Udover at igangsætte storskalaforsøg, så trafikselskaberne kan komme videre med de nye tiltag, som ser ud til at virke, er der også brug for, at Folketinget får moderniseret trafikselskabernes rammebetingelser. De spænder lige nu ben for nye løsninger.

Vi vil gerne have en kollektiv transport i udvikling.

Steen Vindum
Formand, Trafikselskaberne i Danmark

Det gælder loven om trafikselskaber, som stort set ser ud som dengang, den blev lavet i 2005.

Men det gælder også de finansielle rammebetingelser, som lige nu spænder ben for at komme videre med BRT-buslinjer i Danmark.

BRT-buslinjer er et billigere alternativ til letbaner og går sin sejrsgang over hele verden. Men i Danmark er udviklingen bremset, fordi de involverede kommuner og regioner ikke kan få lov til at finansiere projekterne uden for anlægsloftet.

Det er godt, at transportministeren har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på den kollektive transport og komme med anbefalinger i december 2024. For eksperterne føles det måske som kort tid, men for trafikselskaberne er det lang tid at vente, for vi har en masse, vi gerne vil tilbyde borgere og kommuner og regioner. 

Men der er et påtrængende behov for at få igangsat nogle forsøg og få moderniseret rammerne for, hvad vi må levere af services. Vi vil nemlig gerne have en kollektiv transport i udvikling.