Debat

Danske Regioner: Busserne bør få hovedrollen i fremtidens kollektive transport

Hvis flere skal tage offentlig transport, skal busserne frem i køen i regionerne. Og dét kræver samarbejde mellem kommuner, regioner og staten samt nye, fleksible transportformer fra yderområderne til hovednettet, skriver Anders G. Christensen (V), der er formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner.

I Aalborg er der for nyligt blevet indsat BRT – Bus Rapid Transit – der er elektriske busser på knap 25 meter, der i eget spor kommer hurtigt og trængselsfrit frem i trafikken.
Borgerne har taget godt imod BRT'en, skriver Anders G. Christensen (V).
I Aalborg er der for nyligt blevet indsat BRT – Bus Rapid Transit – der er elektriske busser på knap 25 meter, der i eget spor kommer hurtigt og trængselsfrit frem i trafikken. Borgerne har taget godt imod BRT'en, skriver Anders G. Christensen (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders G. Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet behandler nye mobilitetsløsninger i fase 1. 

I Danske Regioners indspil har bussen hovedrollen - og ikke fordi vi misforstod opgaven.

Et velfungerende hovednet med bus og tog, der med hyppige afgange og få skift binder de større byer sammen, er en forudsætning og et grundlag for, at nye mobilitetsløsninger kan supplere og styrke kollektiv mobilitet.

Litteraturen viser, at kvalitet har større betydning for efterspørgslen efter kollektiv trafik end prisen

Anders G. Christensen (V)
Formand for udvalget for regional udvikling og EU, Danske Regioner

Erfaringer fra Nordjylland

I Region Nordjylland har man for eksempel samlet kræfterne om det regionale bus-hovednet ved at øge frekvensen erstatte de ruter, der har færrest passagerer, med flextrafik.

Her kan borgerne alt efter behov bestille en Plustur med en taxi eller minibus fra en adresse til nærmeste stoppested eller station, der er koblet til hovednettet.

Datamateriale fra de regionale trafikselskaber viser, at passagerne er kommet relativt hurtigere tilbage til de regionale linjer, end de er i andre områder. Det vidner om, at vi hos regionerne er på rette vej med prioriteringen af regionale hovednet og nye løsninger som tilbringertrafik.

Flere busser med egne spor

I Region Midtjylland ser vi, at den grønne letbane sætter passagerrekorder. I seneste kvartal rejste 1,6 millioner passagerer med letbanen, hvilket er ny rekord i hele Letbanens levetid. I 2023 rejste 5.8 millioner passagerer med Letbanen, hvilket er en stigning på 4,9 procent sammenlignet med året før.

I Aalborg er der for nyligt blevet indsat BRT – Bus Rapid Transit – der er højklasset kollektiv trafik i form af elektriske busser på knap 25 meter, der i eget spor kommer hurtigt og trængselsfrit frem i trafikken.

Borgerne har taget godt imod BRT'en.

Der blev i februar måned sat passagerrekord. Meldingen fra Nordjyllands Trafikselskab er, at der ikke kun kommer flere passagerer, hvor BRT'en kører, men at den også har bidraget til at hæve passagertallene i det omkringliggende net.

Læs også

I uge 6 slog Plusbus rekord med over 75.000 passagerer, hvilket er 5.000 flere passagerer end den hidtidige rekord. Passagertallet ventes at stige yderligere, når det kommende supersygehus åbner ved BRT’ens ene endestation.

Ovenstående peger på en række generelle pointer om, hvordan vi forbedrer den kollektive transport.

Høj kvalitet er afgørende

Uanset om man skal med bussen, hvor der er længere mellem husene eller i vores byer, så er det vigtigt, at bussen kommer til tiden – samt at man kan regne med, at der ikke opstår forsinkelser.

Litteraturen viser, at kvalitet (frekvens, rettidighed med videre) har større betydning for efterspørgslen efter kollektiv trafik end prisen.

Temadebat

Hvordan forbedrer vi den kollektive transport?

Tomme sæder og stigende billetpriser præger den kollektive transport.

Sidst i 2024 vil et ekspertudvalg præsentere anbefalinger for den kollektive transports fremtid. Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal løse udfordringerne.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Lasse Sjøbeck Jørgensen.

Hvis taksterne sænkes med ti procent, så er forventningen, at det vil give tre procent flere passagerer.

Hvis kvaliteten hæves med ti procent, så er forventningen, at det vil give fem procent flere passagerer.

I de regionale hovednet har vi arbejdet med at rette ruterne ud og reducere antallet af stoppesteder med henblik på at skabe størst mulig nytte for de fleste passagerer.

BRT'en i Aalborg er et eksempel på højklasset kollektiv transport, som borgerne har taget godt imod. Der er potentiale for at udrulle trængselsfri BRT i flere byer.

Nye trafikformer i yderområder

De regionale midler til kollektiv mobilitet er begrænsede, og en forudsætning for at kunne prioritere de regionale hovednet har været, at vi har skåret i de mindst benyttede regionale busser.

Det har vi gjort med åbne øjne, og det har øget behovet for, at nye mobilitetsformer kan understøtte mobiliteten der, hvor der ikke er grundlag for at køre bus.

Her har blandt andet samkørsel, flextrafik og flexbus potentiale for at levere lokal mobilitet og fungere som tilbringertrafik til de regionale hovednet.

Læs også

Løft på tværs af kommuner, regioner og stat

Når der i dag kører BRT i Aalborg, så har det baggrund i, at staten medfinansierede den, som det skete med letbanerne i Aarhus, Odense og København.

Yderligere udrulning af BRT er et eksempel på et løft af den kollektive mobilitet, der forudsætter, at stat, regioner og kommuner samarbejder og løfter i flok

Anders G. Christensen (V)
Formand for udvalget for regional udvikling og EU, Danske Regioner

Region Hovedstaden og en række omegnskommuner i hovedstadsområdet er aktuelt i dialog med staten om rammebetingelserne for yderligere udrulning af BRT.

Ønsket er, at kommunerne får mulighed for at holde anlægsudgifterne uden for anlægsrammen, samt at der kan lånes penge over 40 år.

At opdatere rammevilkårene koster ikke staten noget, men vil muliggøre at kommunerne som ønsket kan etablere BRT-baner og perroner, samt at regionen kan finansiere driften.

Yderligere udrulning af BRT er et eksempel på et løft af den kollektive mobilitet, der forudsætter, at stat, regioner og kommuner samarbejder og løfter i flok.

Ser frem til næste fase

Hos Danske Regioner arbejder vi aktuelt på indspil til ekspertudvalgets fase 2 om økonomi og takster.

Vi ser frem til dialog om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at løfte i flok og dermed fremtidssikre den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt tilvalg for stadig flere borgere, der kan se en fordel i at forberede sig i bussen i stedet for at holde i kø i trafikken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders G. Christensen

Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
Diplomuddannelse i ledelse (Aarhus Erhvervsakademi 2020), bestyrelsesuddannelse (Aarhus BSS 2018), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1986)

0:000:00