Lufthavnsdirektør: Hvor skal vi hen med vores infrastruktur?

DEBAT: Den danske infrastruktur er under forandring, men hvilken vej skal den gå, spørger Kjeld Zacho, administrerende direktør i Billund Lufthavn, der giver sit bud på fremtiden for dansk infrastruktur.

Af Kjeld Zacho Jørgensen
Administrerende direktør i Billund Lufthavn

I de seneste måneder har der været en stærk offentlig debat om ejerskabet til og styringen af dansk infrastruktur. Elselskaber, vandforsyning, jernbane, veje, ikt og lufthavne, for blot at nævne nogle. Fælles for den danske infrastruktur er, at den er finansieret for borgernes penge i form af skatter og afgifter. Det skyldes primært, at der ikke har været en forretningside, der har ønsket at bære etableringen af så store og langsigtede investeringer. 

En kommercialiseret infrastruktur
Vi har i de seneste år oplevet en større og større grad af kommercialisering af infrastrukturen, da der er tale om både store værdier samt store omsætninger. Dele af infrastrukturen er blevet helt eller delvist privatiseret. Den øvrige del af infrastrukturen, der er forblevet i offentligt ejerskab, har fået et mere kommercielt sigte, der indimellem ligger ud over selskabets grundlæggende eksistensberettigelse.

Derfor har vi i nogle infrastruktur-selskaber set investeringer, der er foretaget uden den fornødne forretningsmæssige indsigt, hvilket i mange tilfælde har ført til store tab - i hvert fald på kort og  mellemlangt sigt. For de privatiserede virksomheder har vi set, at store værdier er ført ud af Danmark til aktionærerne, hvilket er en helt naturlig og legitim konsekvens af det ændrede ejerskab.

Jeg tror, der er brug for en fundamental debat om det fremtidige ejerskab og den fremtidige ledelse af infrastruktur-selskaberne. I og med at infrastrukturen er af væsentlig interesse for fællesskabet, bør kontrollen i form af selvstændige bestyrelser have klar offentlig deltagelse. Samtidig kan modne infrastrukturselskaber i høj grad drives efter kommercielle principper, og det stiller nye krav til bestyrelsens kompetencer.

Indsigt i virksomhedens formål og opgaver, kommerciel indsigt og politisk indsigt bør alle være repræsenterede i bestyrelserne. På den måde sikres det, at selskabets ledelse til enhver tid kommer til at stå til ansvar over for bestyrelser med ligeværdig indsigt i virksomhedens drift og udvikling. 

Afkast er ikke alt
Billund Lufthavn A/S er offentligt ejet og agerer som en kommerciel virksomhed på markedsvilkår.  Bestyrelsen består af seks politisk udpegede repræsentanter, fire medarbejderrepræsentanter samt formand og næstformand. Formandsskabet er valgt på generalforsamlingen og skal være uafhængigt af ejerkommunerne. Tilsammen skal formandsskabet have viden om og indsigt i luftfart og virksomhedsdrift.

En stor del af gevinsten i Billund Lufthavn kommer tilbage i form af øget vækst og beskæftigelse i kommunerne. Det årlige overskud geninvesteres i virksomhedens udvikling. Lufthavnsafgifterne er de laveste i Danmark. Kommunernes udbytte er vækst til gavn for borgere, virksomheder, turisme m.m. Enkelt og gennemsigtigt. Og Billund Lufthavn er blot ét af mange eksempler på, hvordan det kan gøres.

Et egentligt afkast er langtfra den vigtigste form for udbytte i et infrastruktur-selskab. Dele af overskuddet kan med fordel geninvesteres i kunderne, da det i mange tilfælde vil medføre øget vækst og dermed en bedre og sundere forretning. Og er der tale om private aktionærer gælder de almindelige former for udbyttebetaling naturligvis fortsat.

Afgørende er det, at såvel bestyrelser som ledelser har det oprindelige formål for øje. Investeringer, der understøtter virksomhedens formål, vil komme fællesskabet til gavn, mens investeringer, der foretages alene med økonomisk gevinst for øje, bør overvejes grundigt, måske endda helt undgås.

Min opfordring er derfor en åben og offentlig debat om formålet med den danske infrastruktur, hvad vi vil med den, hvordan den skal udvikle sig, og hvordan den kommer fællesskabet til gavn. Detailreguleringer løser kun de konkrete udfordringer og skygger for den mere grundlæggende debat.

Forrige artikel ITD: Grønne lastbiler er ikke utopi ITD: Grønne lastbiler er ikke utopi Næste artikel EL: Københavns Lufthavn skal under offentlig kontrol EL: Københavns Lufthavn skal under offentlig kontrol
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.