V: Strammere regulering kan fremtidssikre Københavns Lufthavn

DEBAT: En ny reguleringsmodel skal fremtidssikre Københavns position som førende luftfarts-knudepunkt og presse lufthavnens takster ned, skriver Kristian Pihl Lorentzen (V).

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

De danske lufthavne har en afgørende rolle, når det gælder om hurtigt at blive transporteret på tværs af Danmark eller ud i den store verden.

Vi må derfor sikre, at de danske lufthavne har de helt rigtige rammer for at kunne tiltrække mange flyruter og afgange, som kan forbinde landsdelene – og forbinde Danmark med resten af verden. Faktum er, at en sund luftfartssektor er med til at skabe vækst i hele landet. I dette billede er København Lufthavn selvsagt en uhyre vigtig aktør, der tilligemed er et vigtigt knudepunkt i Norden. Der findes utvivlsomt et stort potentiale for at tiltrække flere flyruter og passagerer til Danmark.

Men vi må også her tage afsæt i, at den internationale konkurrence er blevet skærpet. Nye flyforbindelser og flere daglige afgange er vigtige faktorer, hvis vi stadigvæk gerne vil kunne øge tilgængeligheden med fly i Danmark og sikre den økonomiske vækst og sammenhængskraften på tværs af landet. I den forbindelse er det et vigtigt mål, at de danske provinslufthavne og indenrigsruterne gives gode rammevilkår. Desuden er det et centralt transportpolitisk mål, at Københavns Lufthavn bevarer og udbygger positionen som førende lufthavn i Nordeuropa. Endelig skal vi stræbe efter vækst og flere job inden for luftfartssektoren som helhed.

Strammere regulering
Med afsæt i disse mål har regeringen fremlagt et godt udspil til en ny luftfartsstrategi. Et af de foreslåede virkemidler er en modernisering og justering af reguleringsmodellen for Københavns Lufthavn. Reguleringsmodellen danner grundlag for takst-, service- og kapacitetsniveauet i lufthavnen.

Som liberal ønsker jeg så lidt regulering som muligt. Men helt undgås kan det ikke, hvis vi politisk vil fremtidssikre Københavns position som et førende globalt knudepunkt inden for luftfarten i skarp konkurrence med andre nordeuropæiske lufthavne. Det kan ikke nytte noget, at det bliver for dyrt at lande og lette i København. Den foreslåede regulering hen mod mindre takster vil også understøtte de vigtige indenrigsruter – og dermed bidrage til, at vi når målet om vækst og jobskabelse i hele Danmark.

Nogle har peget på, at staten burde tilbagekøbe nogle af de solgte andele af København Lufthavn, så staten igen får bestemmende indflydelse. Det har vi dog ingen planer om i Venstre. Vi mener, at lufthavnens fortsatte udvikling og de nationale luftfartsmål kan tilgodeses med fornuftig regulering og fortsat god dialog med lufthavnens ejere og ledelse.

Finansiering af sikkerhedskontrol 
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Venstre har foreslået en ny model for finansiering af de omfattende, men nødvendige omkostninger til sikkerhedskontrol i de danske lufthavne. Disse omkostninger, herunder til indkøb af dyrt materiel, rammer i sagens natur særligt hårdt i mindre provinslufthavne med relativt få passagerer.

Derfor ønsker Venstre en model, hvor sikkerhedsgebyret på samtlige flybilletter med afgang i danske lufthavne tilgår en national pulje, der herefter finansierer alle omkostninger i investeringer og drift af sikkerhedskontrollen i de danske lufthavne. Også begrundet i, at de mindre provinslufthavne faktisk udfører sikkerhedskontrol af en betydelig del af de passagerer, der flyver udenrigs via Københavns Lufthavn. Jeg glæder mig over, at transportministeren ser positivt på at fremme en sådan model, der ligeledes vil bidrage til et Danmark i bedre balance.

Forrige artikel Ny debat: Skal Københavns Lufthavn tilbage på statslige hænder? Ny debat: Skal Københavns Lufthavn tilbage på statslige hænder? Næste artikel LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.