Debat

Minister afviser erfaringer fra udlandet

DEBAT: Trafikgruppen Letbaner.dk forstår ikke, at transportministeren tolker fordele ved letbane som løsrevne argumenter. Erfaringer fra udlandet tegner et andet billede.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Engelbrecht
Letbaner.dk 

Letbaner.dk er skuffet over transport- og energiminister Flemming Hansens svar på vores spørgsmål nr. 130 om uddybning af forhold, som han tidligere har omtalt, men som ministeren nu tolker som løsrevne argumenter, og alligevel ikke finder formålstjenligt at kommentere.

At Letbaner.dk er begejstrede for letbaner, som ministeren fremhæver, er baseret på udenlandske erfaringer, hvor byer, der investerer i nye letbanenet, får en kombination af forbedret miljø og økonomi.

24 mio. flere kollektive rejsende
Et eksempel er Strasbourg, en by med ca. 450.000 indbyggere. Fire år efter at den første letbane blev etableret, er antallet af kollektive rejsende i byen steget fra 42 mio. passagerer årligt til 66 mio., hvoraf halvdelen er letbanepassagerer.

Fire år efter at den første letbane blev etableret, er antallet af kollektive rejsende i byen steget fra 42 mio. passagerer årligt til 66 mio., hvoraf halvdelen er letbanepassagerer.

Morten Engelbrecht
Letbaner.dk

Derfor påpeger vi vigtigheden af, at metrocityringen får et net af letbane-fødelinier for at kunne opnå et tilfredsstillende passagertal.

I 1991 - før etablering af letbaner - dækkede indtægterne 47 pct. af Strasbourg trafikselskabs driftsudgifter, og i 2003 steg dette tal til 63 pct. I forbindelse med åbningen af den første letbanelinie kunne alene 24 sporvogne erstatte 68 busser.

Helbredstruende støjgrænse på Frederikssundsvej
I København plages indfaldsvejene af bilkøer, der bliver længere og længere, med en tilsvarende større støj- og luftforurening. Eksempelvis kører der daglig 20.000 biler på Frederikssundsvej i København. Foruden luftforurening, giver det i perioder gadestøj på op til 67 db. - en støjgrænse der er helbredstruende.

Der er planer om at anlægge en metro ud til dette område med en tidshorisont på mindst 15 år. En letbaneløsning kan bygges inden for en tidsperiode på seks til otte år alt afhængig af Ring 3 letbanen, som den kan kobles sammen med, eventuelt med en stiklinie til Tingbjerg-kvarteret.

En letbane på Frederikssundsvej vil således give en markant forbedring af både luft- og støjforurening, og de elektrisk drevne, lydløse letbanevogne kan dermed erstatte buslinierne 2A, 5A og 350S i området.   

Otte gange mere for pengene
Det er sikkert også disse forhold, som Movias adm. direktør Johannes Sloth har i tankerne, når han finder letbaneprojekter kernesunde, og påpeger nødvendigheden af, at staten går ind og støtter disse projekter. Her får staten seks til otte gange mere for pengene i forhold til tilsvarende metroprojekter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Engelbrecht

Fhv. trafikkonsulent, Nærumbanen, fhv. letbane-rådgiver, Odense Kommune, letbaneredaktør, Letbanemagasinet
merkonom

Flemming Hansen

Fhv. MF (K) & minister, fhv. bestyrelsesformand, Holst Holding
HH (Niels Brock 1961), merkonom (Handelshøjskolen i København 1972)

0:000:00