Motorvej i baghaven eller solcelleørken? I Solrød er grøn omstilling pludselig blevet meget konkret

Christiansborg har besluttet at sætte turbo på produktionen af vedvarende energi. Det kan betyde, at en femtedel af Solrød Kommune bliver plastret til med solceller. I Solrød er der delte meninger om, hvorvidt næste etape af Danmarks grønne omstilling skal foregå i deres baghave.

"Det er svært at forestille sig så mange solceller". Sådan lyder det fra flere borgere i Solrød. Men bliver solcelleanlægget i transportkorridoren til noget, kan det ende med at fylde 1.791 hektar spredt over Greve, Roskilde, Solrød og Køge kommuner. Det er mere, end der samlet set er solceller spredt over landbrugsjorder i hele Danmark i dag.
"Det er svært at forestille sig så mange solceller". Sådan lyder det fra flere borgere i Solrød. Men bliver solcelleanlægget i transportkorridoren til noget, kan det ende med at fylde 1.791 hektar spredt over Greve, Roskilde, Solrød og Køge kommuner. Det er mere, end der samlet set er solceller spredt over landbrugsjorder i hele Danmark i dag.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Ninna Gøbel Rønberg

Et mosaikmønster af opdyrket jord i nuancer af brunt, grønt og gulligt strækker sig, så langt øjet rækker. Klassiske firlængede gårde stikker med afstand op over markerne, hvor frosten ligger som en let dyne over landskabet. I baggrunden høres en svag summen fra Køge Bugt motorvejen, som med jævne mellemrum intensiveres af lyden fra en bilmotor på den nærliggende landevej.

Vi befinder os geografisk set nærmest midt i Solrød Kommune. I nærheden ligger landsbyerne Gammel Havdrup, Kirke Skensved og Solrød, mens kommunens centrum Solrød Strand ligger ovre på den anden side af motorvejen. 

Det er svært at forestille sig på en råkold januardag, men om få år kan landskabet her være forvandlet til Nordeuropas største solcellepark. Det er nemlig her, staten overvejer at folde en markant andel af de grønne ambitioner ud, som et flertal på Christiansborg vedtog sidste år. 

Politikerne har besluttet, at solcellekapaciteten skal tidobles i Danmark inden 2030. Og hvis planerne bliver til virkelighed, kan det betyde, at en femtedel af Solrød Kommunes areal bliver overstrøet med solceller.

Altinget er taget til Solrød for at finde ud af, hvordan beboere og lokalsamfund har det med, at næste etape af Danmarks grønne omstilling måske skal foregå i deres baghave.

Ikke alle er lige begejstrede. Og nogle er allerede begyndt at gøre klar til kamp.

"Vi nyder meget naturen her. Jeg vil være ked af, hvis der pludselig er solceller overalt," fortæller Inger-Hanne Christensen, da vi møder hende på Vandværksstien med ægtemanden Jan.

Ægteparret har boet på egnen i over 50 år og går ofte tur fra hjemmet i Havdrup og rundt i landområdet. På den ene side bakker de fuldt op om den grønne omstilling, for som Jan Christensen siger, "er det jo bare at komme i gang". Men samtidig er de bekymret for, hvad solcelleparken vil betyde i det nære liv for deres rutiner og for byen.

"Jeg er bekymret for, at det deler vores kommune fuldstændigt op i to. Allerede i dag er det som om, at der er dobbelt så langt fra Solrød til Havdrup, som der er den anden vej," siger Inger-Hanne Christensen.

Det skraverede areal er 1791 hektar, og det er her der vurderes, at Danmarks hidtil største solcelleanlæg kan placeres. Det var TV 2 Kosmopol, som første gang kunne fortælle, at området var udpeget til statslig screening. 
Det skraverede areal er 1791 hektar, og det er her der vurderes, at Danmarks hidtil største solcelleanlæg kan placeres. Det var TV 2 Kosmopol, som første gang kunne fortælle, at området var udpeget til statslig screening.  Foto: Kortet er lavet Bolig og Planstyrelsen

Fra 1.600 til 24.500 hektar solceller

Det var den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, der sidste sommer samlede partier fra både højre- og venstrefløjen bag klimaaftalen om mere grøn strøm. Hensigten var så hurtigt som muligt at blive uafhængig af russisk energi, og skrue op for klimakampen ved, at Danmark allerede fra 2030 producerer mere grøn strøm, end vi selv har brug.

Konkret blev aftalepartierne enige om at firedoble den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. 

Området omkring Solrød er et af de få områder tæt på hovedstaden, hvor der reelt set er mulighed for at sætte et anlæg op i så stor en skala.

Jacob Klivager Vestergaard
Green Power Denmark

Det betyder, at der inden 2030 skal bruges 24.500 hektar på solceller, vurderer Klimaministeriet. Det svarer til over 315.000 mindre parcelhusgrunde. Eller to gange Læsøs areal. Til sammenligning stod der solceller på 1.600 hektar landbrugsjord i Danmark i 2021.

For at nå det ambitiøse mål er der blevet peget på den gamle transportkorridor syd for København, som spreder sig over kommunerne Greve, Roskilde, Solrød og Køge. 

Staten har allerede en vis ret over området - det er stort, og det ligger tæt på hovedstadens mange energislugende husstande. Bliver solcelleanlægget i transportkorridoren til noget, kan det ende med at fylde 1.791 hektar spredt over de fire kommuner. Altså mere end der samlet set er solceller spredt over landbrugsjorder i hele Danmark i dag.

Det danske landskab står altså over for en makeover, hvis de politiske målsætninger bliver opfyldt, vurderer en ekspert.

"Det er kæmpestore arealer, som vil forandre det danske landskab markant," siger Søren Gram, seniorprojektleder ved Teknologirådet.

Det er staten, der står for at udpege og vurdere, om et område er egnet som såkaldte energiøer med plads til store solcelleanlæg og vindmøller. Men det står også kommunerne frit for at indmelde arealer til staten, der kan bruges.

I dag halter især hovedstadsområdet bagefter i forhold til at levere grøn energi og bidrage til klimaet. For nylig kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at kun fire ud af 34 hovedstadskommuner har budt ind med arealer, hvor der kan stå solceller. 

Det politiske bagtæppe
  • Den politiske aftale om mere grøn strøm og varme blev indgået mellem den socialdemokratiske regering, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne i juni 2022.
  • Aftalen blev indgået som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, og formålet er at gøre Danmark uafhængig af russisk energi ved at skrue op for produktionen af vedvarende energi.
  • Konkret betyder aftalen, at energi fra sol og vind skal firedobles frem mod 2030.
  • Siden har SVM-regeringen videreført ambitionerne om en hurtig udrulning af grøn strøm.
  • Staten screener over hele landet – også i hovedstadsområdet – for at finde 10-15 arealer til såkaldte energiøer, hvor der er plads til store solcelleanlæg og vindmøller.

"Det er altid i Jylland, på Lolland-Falster eller et sted ude på Sjælland, at man bygger landvindmøller og solcelleparker. Jeg tror, at hovedstadsområdet skal tænke over, hvad man kan bidrage med," siger Brian Vad Mathiasen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi på Aalborg Universitet, til mediet.

Derfor er det både interessant og fornuftigt, hvis området i Solrød Kommune kommer i spil, vurderer Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef for land og marked i Green Power Danmark.

"Det er en god ide at have produktionen af vedvarende energi tæt på forbruget for at mindske transporten af strøm, især når København er storforbrugere af el, men producerer meget lidt selv," siger han og uddyber:

"Området omkring Solrød er et af de få områder tæt på hovedstaden, hvor der reelt set er mulighed for at sætte et anlæg op i så stor en skala."

Men det kræver bare en kort snak med Solrøds borgmester, Emil Blücher fra Liberal Alliance, for at mærke, at solcelleparken kaster skygger, allerede inden den står der:

"Det er omegnskommunerne, der ender med at skulle betale prisen for Københavns forbrug. Det er deres vindmøller, der ryger ud i vores bugt. Det er os, der lever med generne fra dumping af slam i Køge Bugt. Jeg vil gerne tage et ansvar, men der må være en tålegrænse for en lille kommune."

Ejendomme truet i over 50 år

Igennem Lille Skensved og lidt ud ad Naurbjergvej ligger det økologiske landbrug Ventegodtgård, som drives af brødrene Søren og Jens Thorsen. Om sommeren valfarter især mange københavnere til gården for at plukke økologiske jordbær, men her i vinteren står markerne nøgne, og kun det store jordbærformede skilt afslører, hvad der foregår her i højsæsonen.

Hvis der kommer et solcelleanlæg i den størrelse, der lige nu undersøges, kan det få store konsekvenser for jordbæravler Jens Thorsen, hvis landejendom ligger i transportkorridoren.
Hvis der kommer et solcelleanlæg i den størrelse, der lige nu undersøges, kan det få store konsekvenser for jordbæravler Jens Thorsen, hvis landejendom ligger i transportkorridoren. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

I stedet bruger brødrene mere tid på det lille kontor i en af sidebygningerne. Et af de eneste steder, der er sat varme på, selv om det ligner, at de mange opslagstavler med bestillingslister, post-its, tegninger og kort over distributionsområdet i sig selv må give ekstra isolering til kontoret.

Brødrene har først for nylig hørt om den kommende solcellepark, da borgmesteren pludselig en eftermiddag stod foran indkørslen til gården og gav interview til et kamerahold.

"Jeg troede simpelthen, det var en joke. Jeg har svært ved at forstå, at staten må gøre det," siger Jens Thorsen, mens vi sidder rundt om cafébordet i det lune kontor og drikker hjemmebrygget økologisk æblemost.

Men staten kan faktisk godt placere et solcelleanlæg på brødrenes landjord. Siden 1973 har staten nemlig rådet over den såkaldte transportkorridor Ring 5 mellem Køge og Helsingør. 

I værste tilfælde kan det betyde, at brødrene Thorsen og andre i området skal nedrive bebyggelse uden ret til erstatning, hvis staten vil bruge arealet. Det har også allerede i dag den konsekvens, at det er sværere at opnå tilladelse til at udvide eller bygge nyt.

"Indtil nu har det ikke begrænset os i at føre vores drømme ud i livet," fortæller Jens Thorsen. 

Om transportkorridoren
  • Der blev i 1973 i Regionalplanen fastlagt en storbystruktur med transportkorridorer, reserveret til infrastrukturformål som jernbane, vej og ledninger. Regionplanen fastlagde, at transportkorridoren blev indarbejdet i kommunernes planlægning i form af arealreservationer i kommuneplanerne.
  • Det betyder, at arealer inden for transportkorridoren ikke kan anvendes til by- og erhvervsudvikling og lignende, og er i store træk opretholdt som åbne arealer.
  • I transportkorridoren i Solrød Kommune ligger en række ejendomme i landsbyen Jersie samt landejendomme og dertilhørende landbrug. 
  • Ring 5 transportkorridoren mellem Køge og Helsingør reguleres af Fingerplanen, som siden 1947 har fastlagt de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

 

 

Men for Solrød Kommune har det betydet, at der ikke er de store udviklingsplaner for området andet end et vand- og naturprojekt omkring Solrød Bæk, som delvist ligger i transportkorridoren mellem Havdrup og Solrød Landsby.

"Det giver ikke mening, at man inden ved Avedøre Holme bygger kunstige øer for at få mere plads, mens reglerne herude er så restriktive, at vi næsten ikke må ændre på de byområder, vi har nu," lyder det frustreret fra Solrøds borgmester Emil Blücher.

I mange år har folketingspolitikerne planlagt at bygge en motorvej - den såkaldte Ring 5 - i transportkorridoren. Det har mødt stor modstand fra miljøorganisationer, der ønsker at frede de mest naturskønne områder, og fra borgere, som ikke vil have støj, forurening og mere trafik, hvor de bor. 

Blandt andet borgergruppen Nej til Ring 5 har ihærdigt forsøgt at bremse de politiske planer. 

I den seneste folketingsperiode er det lykkedes at få trukket debatten ind på Christiansborg, hvor en gruppe politikere under øgenavnet "Ringmafiaen" fra Venstre, Radikale, SF og Dansk Folkeparti dannede en alliance mod motorvejsprojektet, og fik samlet et flertal uden om S-regeringen, som også inkluderede Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Frie Grønne.

Men kampen er ikke slut endnu. Ring 5 er nemlig fulgt med i SVM-regeringens regeringsgrundlag, hvor der står, at "regeringen vil indkalde Folketingets partier til drøftelse herom".

Læs også

Situationen er altså nu, at de oprindelige planer om en motorvej i transportkorridoren er uafklaret, mens staten samtidig har kig på det samme område til en gigantisk solcellepark.

For Solrøds borgmester er valget mellem en motorvej og en solcellepark i transportkorridoren et valg mellem to onder. Han så helst korridoren ophævet:

"Men fik jeg et ultimatum mellem en nedgravet motorvej eller at få kommunen pakket ind i solceller, ville jeg vælge motorvejen. Den kan jeg dog se flere direkte fordele ved," siger Emil Blücher.

"Vi bliver klemt inde"

I Solrød Strand er bebyggelsen kompakt, og i kvarterene ved stranden ligger parcel- og villahusene så tæt, at det er svært at adskille hvilken have, der hører til hvilket hus.

Selvom transportkorridoren kun ligger fire–fem kilometer herfra, føles afstanden langt større.

"Det berører ikke mig. Jeg bor her i Solrød Strand og bruger ikke rigtigt området. Der er desuden mange andre naturområder," siger Michael, som har boet i kommunen i et par år.

I bytte for en motorvej, synes jeg, solceller er et bedre. De er jo rimelig fredelige.

Silla Haahr-Aasmul
Formand for borgerforeningen Lille Skensved.
Det samme mener Ole på 70 år, som også bor i Solrød Strand.

"Jeg kender godt området, men for mig betyder det ikke noget," fortæller han.

På gågaden nede ved Solrød Center møder vi et par i trediverne, som heller ikke tager synderligt anstød af solcelle-planerne. De skal heller ikke kigge på solcellerne fra deres hjem i Solrød og kender ikke nogen, det vil berøre.

Her i Solrød Strand virker opfattelsen til at være, at en solcellepark ude på den anden side af motorvejen vil være en fair pris for den grønne omstilling. "Et sted skal solcellerne jo stå, hvis vi vil den grønne omstilling," som en borger udtrykker det.

På rådhuset har vi taget plads rundt om borgmesterens ovale mødebord i midten af kontoret.

Først tabte Emil Blücher underkæben, da en journalist fra TV 2 Kosmopol i telefonen ville vide, hvad han mon mente om, at staten overvejer at placere Nordeuropas største solcelleanlæg i hans kommune. Mediet var først til at få bekræftet, at transportkorridoren var udpeget til statslig screening af energiøer på land.

På daværende tidspunkt havde Solrød-borgmesteren intet hørt det. Siden har der været holdt et enkelt møde mellem Solrød Kommune og Plan- og Landdistriktsstyrelsen, men ellers ved borgmesteren ikke meget mere.

"Hvis projektet bliver aktuelt i den skala, der lægges op til nu, er det en for høj pris at betale for den grønne omstilling," siger Emil Blücher, mens han på en plakat over kommunen tegner med pegefingeren, hvor solcelleparken skal ligge.

"Solrød bliver endnu mere indeklemt, end vi er i forvejen," uddyber han.

Fik Solrøds borgmester Emil Blücher (LA) et ultimatum ville han foretrække en motorvej frem for at få kommunen
Fik Solrøds borgmester Emil Blücher (LA) et ultimatum ville han foretrække en motorvej frem for at få kommunen "pakket ind i" solceller. 
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Andre partier i kommunalbestyrelsen deler borgmesterens skepsis.

"Det er en dårlig ide. Man skulle starte med de initiativer, der ligger mere lige for og så skåne den mest frodige landbrugsjord i Danmark," siger første viceborgmester og tidligere borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup (V).

"Grøn omstilling er ikke bare solceller. Og i Solrød Kommune har vi allerede bidraget med to biogasanlæg. Hver kommune må bidrage med det potentiale, den har," fortsætter han.

Men skal Danmark realisere målsætningen om en firedobling af grøn strøm i Danmark inden 2030, er der behov for at lave solcelleprojekter i den skala, understreger Jacob Klivager Vestergaard fra Green Power Denmark.

"Vi kan få en hurtigere udbygning af vedvarende energi. Vi kan koble anden produktion af grøn energi sammen med de store anlæg. Og det er muligt at koble anlægget direkte til det, vi kalder vores motorveje til elnettet."

På grund af hastværk - i lyset af klimakampen og kampen mod afhængighed af russisk energi - er det nødvendigt at tage mange flere af Danmarks marker og landjorder i brug til solceller, vurderer Søren Gram fra Teknologirådet.

"Vi skal bruge så meget solcelleenergi, at det er svært at undgå at bruge markerne," siger han og medgiver, at det ville skabe færre konflikter, hvis det kunne undgås:

"Men det er bare stadig det billigste."

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle – Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.  

Siden udskrivelsen af det seneste folketingsvalg har Altinget valgt at sætte fokus på den danske arealanvendelse for at finde ud af, hvordan de mange hensyn skal balanceres i fremtiden.   

Find alle artiklerne i temaet her.

Vejen til grøn omstilling må ikke være møgbeskidt

På Café A i Solrød Strand møder vi Birgit Gedionsen og Else Elisabeth Larsen, to ildsjæle fra foreningen Bevar Naturen i Solrød. Stedet er nøje udvalgt, fordi vi bagefter kan følge Solrød Bæk ned til udløbet ved stranden.

De to kvinder genkalder sig, hvordan de første gang fik kendskab til solcelleparken under en valgdebat i landsbyen Jersie i efteråret, der nærmest blev nævnt som en sidebemærkning fra en folketingspolitiker.

"Det kom som en sniger," siger Birgit Gedionsen, som er formand i foreningen Bevar Naturen i Solrød.

De ønsker begge grøn omstilling, men mener ikke, at et solcelleanlæg i den skala er løsningen.

"Vejen derhen må ikke være møgbeskidt. Jeg synes, det vil være spild at bruge natur og god landbrugsjord på solceller," siger Else Elisabeth Larsen, der er kasserer i foreningen.

På vej mod stranden fortæller de uafbrudt om Solrøds naturstier, skove, sjældne sommerfuglearter og nye naturprojekter. Og selvom andre borgere i Solrød peger på Trylleskoven, Karlstrup Kalkgrav og stranden som særlige naturområder, så er det område, som er udset til solceller, også vigtigt, understreger Birgit Gedionsen.

"Projektet vil ødelægge alt vores natur i det område. Det gør det ikke muligt for borgerne i Solrød at færdes i deres egen baghave," siger hun.

De
lokale kræfter i Foreningen Bevar Naturen vil lave masser af støj for at blokere
for solcelleanlægget, fortæller Birgit Gedionsen, formand i foreningen, da Altinget går tur med hende og Else Elisabeth Larsen fra foreningen ved stranden i Solrød. 
De lokale kræfter i Foreningen Bevar Naturen vil lave masser af støj for at blokere for solcelleanlægget, fortæller Birgit Gedionsen, formand i foreningen, da Altinget går tur med hende og Else Elisabeth Larsen fra foreningen ved stranden i Solrød.  Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Solcelleanlægget skal bremses

Jordbæravler Jens Thorsen fra Ventegodtgård tror ikke på, at det store projekt bliver til virkelighed.

"De vil blive bombarderet med klager allerede før, de får begyndt. Folk føler sig dårligt informeret," siger han.

Også de lokale kræfter i Foreningen Bevar Naturen vil lave masser af støj for at blokere for solcelleanlægget, fortæller Birgit Gedionsen. De vil blandt andet involvere Danmarks Naturfredningsforening i kampen for at få endnu mere kraft bag deres budskaber.

Og så håber de, at borgergruppen Nej til Ring 5 fortsat vil være med i kampen, selv om fokus nu er skiftet fra motorvej til solcelleørken.

"De vil jo heller ikke have nedlagt deres baghave hverken på grund af motorvej eller solceller," lyder det fra Else Elisabeth Larsen.

Men da nyheden om, at transportkorridoren kan blive brugt til solceller i stedet for motorvej, deles i Nej til Ring 5’s facebookgruppe, var der ikke et ”hysterisk opråb” imod, fortæller Silla Haahr-Aasmul, som er formand for borgerforeningen Lille Skensved.

"I bytte for en motorvej synes jeg, solceller er bedre. De er jo rimelig fredelige."

Hvor dybt modstanden egentlig stikker, tøver Birgit Gedionsen fra Bevar Naturen i Solrød også med at konkludere på.

"Folk kan være tunge at få op ad stolen," nøjes hun med at konstatere.

Ude på Vandværksstien kan energikrise, krig i Ukraine og en ny stor solfabrik virke langt væk.

En uro i kroppen er dog begyndt at melde sig, fortæller ægteparret Inger-Hanne og Jan Christensen:

"Det er helt umuligt at forestille sig alle de solceller."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Blücher

Borgmester (LA), Solrød, virksomhedsejer (onlinesalg af rengøringsudstyr og forbrugsartikler)

Jacob Klivager Vestergaard

EU-chef, Green Power Danmark
Politik og administration (Aalborg Uni. 2016)

Søren Gram

Seniorprojektleder, Fonden Teknologirådet
ph.d. (Københavns Uni. 1999)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024