Debat

Movia: Naturgasbusser er et skridt på vejen mod biogas

TRANSPORTDEBATTEN: Der er i hovedstadsområdet brug for politisk opbakning til naturgasbusser, skriver Per Hovmand og Dorthe Nøhr Pedersen, der er hhv. bestyrelsesnæstformand og adm. direktør for Movia.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Hovmand (K) og Dorthe Nøhr Pedersen
Hhv. næstformand i Trafikselskabet Movias bestyrelse og administrerende direktør for Trafikselskabet Movia

Naturgas som brændstof er et godt alternativ til diesel.

Og der er flere trafikselskaber i Danmark, der er begyndt at køre med naturgasbusser.

Nordjylland Trafikselskab er endda som de første i Danmark ved at indføre busser, der kører på biogas.

Fakta

Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Syvende udgave af Transportdebatten sætter fokus på den grønne omstilling på transportområdet herhjemme.

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med en køreplan for en mere grøn transport, hvor den overordnede ambition er fossilfri transport i 2050. Men er det for uambitiøst? Eller urealistisk? Og hvilke tiltag skal sparke gang i omstillingen? Og hvornår?

I denne udgave af Transportdebatten vil otte debattører - både politikere, fagpersoner og interessenter på transportområdet - give deres svar på nogle af disse spørgsmål. Alle vil de give deres besyv med i forhold til, hvordan man skal komme i mål med en grøn omstilling af transportsektoren i Danmark.

Deltag i debatten:

Send dit indlæg til [email protected].

Movia er endnu ikke er gået i gang med naturgasbusser.

Det skyldes blandt andet, at vi har mange nye dieselbusser, der udleder lige så lidt NOx og partikler, som en naturgasbus gør.

Både i Nordjylland, hos Sydtrafik og hos Midttrafik har det været et politisk ønske at indsætte gasbusser.

Per Hovmand og Dorthe Nøhr Pedersen
Bestyrelsesnæstformand og adm. direktør

Der er heller ikke nævneværdig forskel på CO2-udledningen fra en moderne dieselbus i forhold til en naturgasbus.

Økonomien skal på plads
Men vi følger udviklingen tæt og ser på, om det bliver økonomisk mere fordelagtigt at køre med gasbusser.

Især om det bliver muligt at køre på biogas til en overkommelig pris. For så begynder miljøfordelene virkelig at kunne mærkes.

Biogas er rent genbrug af affald fra landbruget og fra vores husholdninger. EU's beregninger viser, at vi med biogas kan spare 88 procent på CO2-budgettet.

Vi skal være fortrolige med at bruge naturgas som drivmiddel, så vi er klar, den dag vi vurderer, at tiden er inde til biogas.

Og vi skal også kende vedligeholdelsesomkostningerne og omkostningerne til infrastrukturen.

Derfor vil Movia sammen med Arriva fra 15. maj og tre år frem teste tre naturgasbusser, der kommer til at køre fra Arrivas anlæg i Gladsaxe.

Prøves af i praksis
På den måde kan vi prøve de nyeste teknologier af i praksis.

Nordjyllands Trafikselskab sætter sammen med Arriva fem biogasbusser i drift til efteråret, hvor de skal køre mellem Frederikshavn og Aalborg.

Nordjyllands Trafikselskab arbejder på samme måde som Movia med en klar arbejdsdeling, hvor trafikselskabet bestiller trafikken hos operatøren, og operatøren sørger for drift og infrastruktur.

Prisen for at sætte gasbusserne ind bliver godt 10 procent højere.

Sydtrafik har sammen med Fredericia Kommune og Tidebus haft ni naturgasbusser kørende siden sommeren 2013. Midttrafik og Arriva begynder at bruge 10 naturgasbusser i Holstebro til sommer.

Politisk vilje er nødvendigt
Både i Nordjylland, hos Sydtrafik og hos Midttrafik har det været et politisk ønske at indsætte gasbusser.

Derfor har man også valgt at betale det ekstra, det koster.

Fynbus har ikke nogen gasbusser, men udbyder i maj bybusserne i Odense, hvor der indhentes tilbud på kørsel med ca. 40 naturgasbusser. De vil skulle sættes i drift i 2015.

Hvis Movia skal skifte sine dieselbusser ud med naturgasbusser på Sjælland, vil det i dag koste så meget, at vi ville blive nødt til at køre med færre busser, end vi gør i dag.

Og færre busser vil blot flytte passagererne over i bilen, og så er vi lige vidt. Uden at miljøet er blevet forbedret.

Når der er politisk vilje til at betale det ekstra, og når vi er klar til at køre med biogas, hopper vi naturligvis med på vognen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Nøhr Pedersen

Adm. direktør, Movia
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00