Movia om investeringer: BRT er en transportpolitisk schweizerkniv

DEBAT: Som svar på krisen skal vi investere i et net af BRT-busser. Udbygning med BRT er en transportpolitisk schweizerkniv, der kan skabe job på kort sigt og på længere sigt kan sikre klimaet, modvirke trængsel og styrke byudvikling, skriver Kirsten Jensen.

Af Kirsten Jensen (S)
Formand, trafikselskabet Movia, borgmester i Hillerød

Altinget Transport har startet en serie med gode forslag til, hvordan vi kan investere os ud af coronakrisen.

Der er med rette fokus på vejprojekter, fordi vejanlæg kan sættes i gang forholdsvis hurtigt sammenlignet med andre anlægsprojekter.

Det er godt, men samtidig skal investeringerne være grønne, så vi sætter opgaver i gang, der skal medvirke til at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. På transportområdet er 2030 lige om lidt – tænk blot på, hvor lang tid det tog at beslutte og gennemføre eksempelvis Storebæltsforbindelsen og metroprojekterne. 

En fossilfri fremtid
Ikke mindst på transportområdet står vi over for en kæmpe opgave med at omstille til en fossilfri fremtid.

Ingeniørforeningen har netop gennemført en grundig analyse, der viser, at vi skal kombinere elektriske køretøjer og nye fossilfri brændstoffer med en væsentlig dæmpning i stigningstaksten i biltrafikken, hvis vi skal have nogen chance for at nå i mål allerede om ti år og samtidig forberede os på en hel fossilfri fremtid senest i 2050.

I Movia besluttede vi allerede for fem år siden, at bustrafikken skal være fossilfri fra 2030. Nu lægger vi op til at skærpe målsætningen, så halvdelen af busserne heller ikke må bidrage til den lokale luftforurening, når vi når 2030, lige som vi skærper målene for lokaltogstrafikken og flextrafikken.

Det vil givet et godt bidrag – men er ikke nok til at få os i mål. Ingeniørforeningen foreslår derfor blandt andet, at en del af de kommende års trafikvækst skal flyttes fra biltrafik til bus, tog og metro.

Samlet foreslås, at cirka 1,2 milliarder personkilometer årligt flyttes til den kollektive transport over de næste ti år. Til sammenligning køres der i alt 2,1 milliarder personkilometer med offentlige busser i alle Danmarks trafikselskaber. Så det er en markant stigning.

En letbane på gummihjul
Heldigvis har vi gode projekter i gang, ikke mindst på Sjælland med elektrificering af jernbanen og udbygning med metro og letbane, der vil være klar inden 2030. Det vil dog næppe være nok – der skal mere til, og det skal gå stærkt.

Her har Movia et forslag om at bygge et net af højklassede, eldrevne BRT-busser i hovedstadsområdet, der hænger sammen med de store S-togsforbindelser.

BRT er en letbane på gummihjul, der kører i egne vognbaner, adskilt fra anden trafik – og dermed uden trængsel – har stoppesteder af høj kvalitet, og betjenes af ledbusser med op til 300 passagerer.

I modsætning til jernbaneprojekter vil et samlet BRT-net kunne tages i brug etapevis – og det samlede net kan stå klar i god tid inden 2030.

 

Fordelene ved et samlet BRT-net
Det tager toppen af transportens CO2-udledning, og vil derfor være en forholdsvis billig løsning, fordi vi undgår at skulle indfase elbiler hurtigere, end teknologien og markedet er klar til det.

Samtidig vil det styrke mobiliteten, og dermed bidrage til at løse de trængselsproblemer på vejnettet, som kun vokser i de kommende år.

Et BRT-spor kan transportere langt flere passagerer med hyppige og lange BRT-busser, end der kan være i personbiler i en vognbane på motorvejen.

En del af bydudviklingsstrategierne
Ligesom metro og letbane kan BRT også være en del af de kommunale byudviklingsstrategier. Ballerup Kommune har udarbejdet et spændende projekt for udvikling af erhvervsområdet Lautrupgård, bygget op om en BRT-linje, der forbinder området til Malmparken Station.

Det hjælper også, at Erhvervsministeriet har givet mulighed for at give BRT-stop stationsnærhed i Fingerplanen.

Så samlet er udbygning med BRT en transportpolitisk schweizerkniv, der kan skabe job og aktivitet på kort sigt under byggeriet, og på længere sigt bidrage til at sikre klimaet, modvirke trængsel og styrke byudviklingen.

Forrige artikel Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten Noah: Gør op med de skæve beregningsmetoder i transporten Næste artikel Dansk Vejforening: Danmark bør ikke gå i stå – vi har brug for en infrastrukturplan Dansk Vejforening: Danmark bør ikke gå i stå – vi har brug for en infrastrukturplan
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.