Debat

DI: Corona har skabt stor usikkerhed om fremtidens kollektive transport

DEBAT: Covid-19 har betydet, at færre mennesker bruger den kollektive trafik. Det er en katastrofal udvikling på den lange bane. Hvis den kollektive trafik skal genrejses efter covid-19, er der behov for et tæt samarbejde i sektoren, skriver Michael Svane.

Kongens Nytorv metrostation, september 2019. Metroselskabet forventer, at der kan gå flere år, før togene igen kan fyldes som før den 11. marts 2020, fortæller Michael Svane.
Kongens Nytorv metrostation, september 2019. Metroselskabet forventer, at der kan gå flere år, før togene igen kan fyldes som før den 11. marts 2020, fortæller Michael Svane.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Covid-19 har for transportsektoren betydet store forandringer og ændrede forudsætninger. Sundhedsmyndighedernes anbefalinger har betydet, at færre mennesker nu bruger den kollektive trafik.

På den korte bane har det været godt, da det har bidraget til at reducere smittespredningen. På den lange bane er det en katastrofal udvikling.

Den kollektive trafik er en central del af fremtidens bæredygtige transportsystem, og derfor skal der nu lægges en plan for, hvordan passagererne kommer tilbage.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Formaliseret sektorsamarbejde
Vi har brug for et formaliseret sektorsamarbejde, hvor de fælles udfordringer kortlægges, og de nødvendige og langsigtede løsninger findes.

Alle med interesse i den kollektive trafik bør samles om denne fælles opgave for at sikre, at vi også i fremtiden har en stærk og velfungerende kollektiv trafik.

Jeg håber, at vi sammen kan få passagererne tilbage til den kollektive transport med samme effekt, som sundhedsanvisningerne fik de selvsamme passagerer til at hoppe fra tog og bus.

Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Hvis vi ikke lykkes med den opgave, så betyder det øget trængsel på vejene, tilsvarende spild af penge samt en svækket grøn omstilling.

Covid-19 har allerede nu har haft store konsekvenser for den kollektive trafik. I Dansk Industri frygter vi, at konsekvenserne kommer til at være langvarige, hvis ikke vi som samfund og som aktører i branchen aktivt sætter ind for at undgå dette.

Udbyderne af den kollektive trafik oplever faldende passagertal og derved faldende billetindtjening. Efter sundhedsmyndighedernes krav om afstand og hygiejne har udbyderne reduceret i antallet af passagerer og har samtidig oplevet stigende udgifter til for eksempel rengøring, ekstra bus- og togafgange og andet materiel.  

Selvom vi nu er på vej tilbage mod en mere normal situation, så har borgerne effektivt fulgt myndighedernes opfordringer om at tage bilen, cyklen og i øvrigt bruge den kollektive trafik uden for myldretiden.

Bekymringer for fremtidens kollektive trafik
De nuværende udfordringer skaber bekymringer for fremtidens kollektive trafik og dermed også for den grønne omstilling af transportområdet. Covid-19 har skabt en stor usikkerhed om passagernes fremtidige transportvaner i forhold til transportområdet.

Metroselskabet forventer, at der kan gå flere år, før togene igen kan fyldes som før den 11. marts 2020.

Vi frygter, at de faldende passagerindtægter kan få kommuner og regioner til at reducere deres fremtidige busbestillinger. Disse usikkerheder rammer dog også bredere end blot den kollektive trafik.

Læs også

Fælles løsninger
Den kollektive trafik-sektor i Danmark er kendetegnet ved, at ansvaret og opgaverne er fordelt på mange forskellige aktører.

Hvis den kollektive trafik skal genrejses efter covid-19 og bidrage til den grønne omstilling af samfundet, så er der i høj grad behov for et tæt samarbejde i sektoren.

Ingen kan gøre dette alene. Vi skal finde fælles løsninger, som kan fungere på tværs af transportformerne og trafikselskaberne, for passagererne har brug for at møde ét sammenhængende transportsystem, hvis de skal opleve, at det er attraktivt at vælge kollektiv trafik i hverdagen.

Konsekvenser af mindsket kollektiv trafik
Vi har brug for, at de centrale myndigheder sætter sig for bordenden af et formaliseret sektorsamarbejde, og at alle indsatser for genrejsning af den kollektive trafik drøftes og koordineres.

Danmark har også i fremtiden behov for at have en stærk kollektiv trafik. Virksomhederne er dybt afhængige af, at deres medarbejdere har gode muligheder for at kunne komme til og fra arbejde.

En vedblivende reduktion i den kollektive trafik ville derfor ikke kun få konsekvenser for branchen, men også for den samlede økonomi. Samtidig kommer den kollektive trafik også til at spille en central rolle i den grønne omstilling, men disse muligheder reduceres, hvis den kollektive trafik mindskes.

Det kræver derfor, at man politisk allerede nu også har øje for branchens mere langvarige udfordringer, men også mange muligheder.

Genåbningsstrategi skal inkludere kollektiv transport
Den kollektive transport er nøglen til fremtidens bæredygtige transport, og derfor bør en genåbningsstrategi for det danske samfund naturligt også inkludere den kollektive transport.

Vi må og skal have genrejst den kollektive transport – ikke mindst i forhold til de mange, der under coronakrisen har fulgt myndighedernes sundhedsanvisninger, men også de mange unge under uddannelse, som har nydt at låne mor og/eller fars bil.

Jeg håber, at vi sammen kan få passagererne tilbage til den kollektive transport med samme effekt, som sundhedsanvisningerne fik de selvsamme passagerer til at hoppe fra tog og bus.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00