19. januar 2021 kl. 07.56

Norges regering vil mere end tredoble CO2-afgiften og halvere udslippet fra bilerne inden 2030

NABOTJEK: Norges borgerlige regering har præsenteret en 212 siders klimaplan, hvor ”det vigtigste virkemiddel” er, at afgiften på CO2-udslip gradvis skal stige til 2000 norske kroner i 2030. Årlige klimabudgetter skal også introduceres.

Morten Øyen

Redaktør

Årlige ”budgetter” for CO2-udslippet, stigende CO2-afgift og mulighed for at indføre nul-emissions-zoner i de store byer.

Fakta

Nogle af de vigtigste tiltag i den norske regerings klimaplan

CO2-afgift: Skal trappes op gradvist fra rundt 590 kroner i dag til 2.000 kroner mod 2030.
Transport: Krav om nuludslip i offentlige køb aa personbiler og lette varebiler fra 2022. Fra 2025 gælder tilsvarende for bybusser. Krav om lav- og nuludslip for nye færgeudbud fra 2023. Erstatte fossilt brændstof med mere bærekraftig biobrændstof. Vurdere muligheden for nuludslipszoner i enkelte byer.
Landbrug: I klimaaftalen med jordbruget har parterne forpligtet sig til at reducere udslippene med 5 millioner ton frem til 2030. Analysere afgift på mineralsk gødning.
Andre ikke-kvotepliktige udslip: Gradvis udfasning af fossilt brændsel til energiformål i industrien udenfor kvotesystemet. Fastsætte klima- og miljøambitioner for statlige byggeri og bygninger. Reducere udslip fra fluorholdige gasser. Støtte til Fortum Oslo Varmes CO2-fangstprojekt, under forudsætning af at projektet også får finansiering fra EU eller andre kilder.
Skov og arealbrug: Øget CO2-optag i skove. Analysere afgift på udslip af klimagasser fra udtag af klimaskadelig jorder.
Grøn forskning og innovation: Styrke Enova, der kan investere i udvikling af ny teknologi. Nedsætte ekspertudvalg for at vurdere rammevilkårene for at fremme klimavenlige investeringer. Udvikle Grøn platform-samarbejdet mellem Forskningsrådet, Innovasjon Norge, Siva og Enova.

Kilde: nrk.no

Det er klimatiltag som man tøver med i Danmark, men de er nu centrale elementer i den borgerlige norske regerings plan for, hvordan Norge skal nå klimamålene frem til 2030.

”Dette er et historisk taktskifte i norsk klimapolitik,” lød det fra statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre ved præsentationen i Oslo.

Mest iøjnefaldene er forslaget om gradvist at hæve CO2-afgiften fra 590 norske kroner per ton CO2 i dag til 2000 kroner i 2030. I klimaudspillet beskrives forslaget som ”det vigtigste virkemiddel.”

Dette er et historisk taktskifte i norsk klimapolitik.
Erna Solberg (H)
Statsminister

I dag er cirka 70 procent af de norske drivhusgasser uden for kvotesektoren pålagt en klimaafgift. En betingelse for den højere CO2-afgift er dog, at den modsvares af tilsvarende lettelser af andre afgifter, skriver den norske regering i udspillet.

Ingen skatteskrue
Hvordan de mange klimatiltag skal finansieres, bliver først konkret i de kommende forhandlinger, og spørgsmålet er så nu, om den borgerlige regering med Høyre, Venstre og Kristeligt Folkeparti kan samle opbakning i Stortinget, der er på valg til september.

Lige nu viser meningsmålinger, at magten vil tippe.

”Vi vil ikke øge skatte- og afgiftsniveauet i Norge fremover, de ambitioner er helt anderledes hos partierne i den rød-grønne blok. Vi ønsker ikke summen af skatter og afgifter bliver større,” siger statsminister Erna Solberg til Aftenposten.

Regeringens klimaudspil ligger i forlængelse af de omfattende analyser af klimatiltag på næsten 1200 sider, som blev præsenteret i Miljødirektoratets ”Klimakur 2030” sidste år. Analyserne var bestilt af den norske regering som et slags fagligt bagkatalog til det nye udspil.

”En forpligtende optrapningsplan for CO2-afgiften, for eksempel en optrapning til 2000 kroner per ton i 2030, vil give et vigtigt håndtag for en række tiltag,” hedder det blandt andet i Klimakur 2030.

Nyt årligt klimabudget
Foruden CO2-afgiften er det også opsigtvækkende, at den norske regering – efter aftale med EU-Kommissionen – nu vil indføre CO2-budgetter for hvert år frem mod 2030.

Disse ”klimabudgetter” sætter begrænsninger for, hvad Norge må udlede hvert år, og skal sikre, at Norge reducerer CO2-udslippet i ikke-kvotesektoren med 45 procent i 2030 i forhold til 2005 – men også, at Norge ikke venter til sidste øjeblik med at lave klimatiltag.

Den årlige reduktionstakst i CO2-budgetterne betyder, at Norge hvert år skal levere nye reduktioner og i 2030 samlet skal have reduceret 16,6 millioner tons CO2 mere end hvad der hidtil har været planen. Regeringens klimaplan har forslag, der er beregnet til at kunne bidrage med 20 millioner ton CO2-reduktion.

Følger nordmændene ikke planen vanker der sanktioner fra EU.

”Før satte du et mål langt fremme i tiden. Så tænkte du, at vi håber at nå det, og så ser vi hvordan det går. Sådan fungerer det ikke længere. Nu har vi et mål for hele perioden. Kommer du til 2024 og ser, at du ikke har været i nærheden af at nå målene de tre forudgående år, har du et problem,” siger klimaminister Sveinung Rotevatn (V) til Aftenposten.

Stort fokus på transporten
Ser man på de konkrete tiltag i klimaplanen er de mere håndgribelige på transportområdet, mens man på landbrugsområdet hovedsageligt forpligter sig – via årlige forhandlinger med landbrugets parter – til at finde reduktioner svarende til fem millioner tons drivhusgasser i 2030.

På transportområdet er Norge allerede verdensførende i salg af nye elbiler, hvor hver anden nye bil i 2020 var en elbil. Regeringens ambition er, at alle nye biler fra 2025 skal være nulemissionsbiler.

Samlet er regeringens mål, at udledningen fra transporten i 2030 skal være halveret sammenlignet med 2005. Selvom Norge er godt i gang, er det en ganske stor opgave: kun olie- og gasproduktionen forurener mere end transportsektoren i Norge, der står for 60 procent af udledningerne i ikke-kvotesektoren.

Læs også

Nye beregninger: Norsk elbilpolitik giver CO2-besparelser i resten af verden

Foruden at fortsætte en afgiftsfavorisering af klimavenlige biler, foreslår regeringen med klimaudspillet at sætte nye krav til ladeinfrastruktur ved alt nybyggeri, og så skal det offentliges køb af personbiler og lette varebiler også skal være nulemissionsbiler fra 2022 – og fra 2025 gælder det også bybusser.

At stort set alle nye biler i 2025 efter planen skal være nulemissionsbiler får samtidig regeringen til at bruge klimaplanen til at varsle et opgør med den nuværende norske bilbeskatning. Så det bliver bæredygtig for både miljø og statskassen efter 2025.

Med udspillet vil regeringen også give grønt lys til Oslo og Bergen, der længe har ønsket et oprette nul-emissions-zoner – det vil sige indføre gader og områder i byerne, hvor det bliver forbudt at køre biler med forbrændingsmotor.

Holder hånden over olien
Mens den danske regering har sat en udløbsdato for olie- og gasjagten i Nordsøen, er den norske regering stadig langt fra de tanker.

Den norske olie- og gasproduktion er den største industri i Norge målt på investeringer og eksportværdi og anslås at beskæftige direkte og indirekte 200.000 borgere. Og bidrager markant til den norske statskasse.

Det gør dens udslip så også til det norske klimaregnskab – og derfor er der nedsat et udvalgsarbejde sammen med branchen, der i 2021 vil give bud på den norske olie- og gassektorens fremtidsudsigter i en verden, ”der gennemfører klimatiltag for at leve op til Parisaftalen,” som det hedder i klimaudspillet.

Står det til regeringen skal den stigende CO2-skat også ramme olie- og gasproduktionen – hvor den er underlagt EU’s kvotemarked, skal den samlede CO2-pris dog ikke komme til at overstige mere end 2000 norske kroner frem mod 2030.

Klimaneutral i 2030
Får Norge til gengæld ikke taget rigtig fat på reduktionen af udledningen af drivhusgasser op til 2030, er der bogstaveligt en regning, der venter.

Norge skal med det nuværende mål egentlig først være et lavemissionsland i 2050, men Stortinget har vedtaget, at nordmændene skal leve op til Parisaftalen ved at være klimaneutral allerede i 2030.

Det betyder, at Norge skal sørge for at reducere udslippet i andre lande tilsvarende det norske udslip fra 1. januar 2030.

Regelværket for, hvordan lande kan samarbejde om sådanne reduktioner, er et af de store temaer på FN’s klimatopmøde i Glasgow til november.

Valget til Stortinget er 13. september.

Politik har aldrig været vigtigere