Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sara Westphal Emborg Neergaard

Norwegian hyrer kommunikationschef fra Terma

Foto: Norwegian
18. oktober 2023 kl. 13.05

Det norske luftfartsselskab Norwegian har erhvervet sig en ny kommunikationschef ved navn Sara Westphal Emborg Neergaard.

Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

Hun tiltræder stillingen 1. november.

"Der er to ting, jeg virkelig nørder: Luftfart og strategisk kommunikation. Så der er ingen tvivl om, at muligheden for at kombinere de to ting hos Norwegian er mit absolutte drømmejob. Samtidig anser jeg Norwegian for at være det mest progressive flyselskab i Europa, som virkelig rammer hovedet på sømmet i forhold til efterspørgsel og behov fra de rejsende,” udtaler Sara Westphal Emborg Neergaard.

Foruden ansvaret for den overordnede eksterne kommunikationsstrategi tildeles hun samtidig ledelsesansvaret for public affairs i Danmark for Norwegian ifølge selskabet.

Sara Westphal Emborg Neergaard har i flere år beskæftiget sig med flyindustrien og oparbejdet et godt kendskab til branchen.

Tidligere har hun arbejdet hos Terma – et selskab, der producerer teknologiske løsninger til fly- og forsvarsindustrien. Det kan være til lands, til vands, i luften eller i rummet. Desuden har hun en fortid i Københavns lufthavne som kommunikations- og presserådgiver gennem flere år.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026