S: Transportministeriet skal være et grønt ministerium

Af Thomas Jensen,
Transportordfører og MF (S)
Er der én ting, som står klart efter folketingsvalget 5. juni 2019, så er det, at danskerne ønsker en regering, der for alvor handler på den grønne dagsorden.
Det vil vi i Socialdemokratiet gøre alt for at leve op til. Derfor vil vi gøre Transportministeriet til et grønt ministerium, hvor der er et tydeligt fokus på klima og miljø.
Når vi skal handle på klimaspørgsmålet, handler det om at vælge de løsninger, der nedbringer CO2. Derfor kommer regeringen til som noget af det første at foretage et stort analysearbejde, som skal pege på forskellige virkemidler, incitamentsordninger og tilskudsordninger, som kan medvirke til, at vi nedbringer vores CO2-udledning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Her er der ingen tvivl om, at transportsektoren kommer til at bidrage. Vi ved, at transportsektoren er en af de største kilder til Danmarks samlede udledning af klimagasser.
Cyklisme i centrum
Forståelsespapiret, som blev lavet sammen med regeringens parlamentariske grundlag, nævner eksplicit cyklisme som en af de ting, vi skal fremme, sammen med kollektiv transport.
Så når vi siger, at ikke ønsker at videreføre den tidligere regerings investeringsplan, så er det, fordi vi mener, vi kan gøre det bedre. Og grønnere.
Thomas Jensen
MF og transportordfører (S)
Det er vi glade for i Socialdemokratiet. Det betyder naturligvis ikke, at alle danskere skal droppe alle andre transportformer og kun cykle. Men vi skal gøre meget mere for at fremme cyklismen.
Blandt andet skal vi skabe øget tryghed for cyklister, sikre gode parkeringsmuligheder og i højere grad tænke over, hvordan cyklen kan spille sammen med de øvrige transportformer.
Vejnettet er afgørende
Men en prioritering af cyklismen og en bedre kollektiv trafik kan ikke stå alene. Den grønne omstilling skal også være et fokus for de næste store investeringer i vejnettet.
Den tidligere regering præsenterede kort før valget en storstilet investeringsplan, hvor klima- og miljøhensyn var helt fraværende. Vi ønsker en langsigtet investeringsplan, som i langt højere grad medtænker klima- og miljøhensyn.
Socialdemokratiet er ofte blevet beskyldt for ikke at ville prioritere vejene. Og den nytiltrådte transportminister er blevet skudt i skoene, at han ikke vil bygge flere veje, fordi vi ikke bare sådan uden videre vil videreføre den tidligere regerings investeringsplan.
Men det er forkert. Socialdemokratiet vil gerne bygge flere veje. Et veludbygget vejnet er helt afgørende for, at vores land hænger sammen.
Investeringer i asfalt står heller ikke i modsætning til den grønne dagsorden. Bilernes motorer udvikler sig i én retning, og det er elektrificering.
Så i stedet for at køre på benzin og diesel må det forventes, at størstedelen af fremtidens biler bliver solgt med elmotor, der kan oplades via energi fra vind, sol eller vand. Og der skal også være veje, som fremtidens grønne og delevenlige biler kan køre på.
Så når vi siger, at vi ikke ønsker at videreføre den tidligere regerings investeringsplan, så er det, fordi vi mener, vi kan gøre det bedre. Og grønnere.
Danmark fortjener en seriøs infrastrukturplan, som både er visionær og fremtidsholdbar. Og ikke mindst en infrastrukturplan, som tager den grønne omstilling alvorligt.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Ny regering vil gøre kollektiv transport gratis for børn og unge. Professor advarer om flere bagsider
















