Rekordhurtigt samråd tog otte minutter
Hvis man skal slå rekorden for det korteste samråd og ministertale i 2016, så skal det gå stærkt.
Folketingets Transportudvalg lagde nemlig tirsdag 12. januar ud med et samråd, der varede blot otte minutter.
”Det er det hurtigste samrådssvar, jeg nogensinde har hørt,” lød det således fra Transportudvalgets formand, Lennart Damsbo-Andersen (S) efter transportministerens indledende tale.
Samrådet handlede om, hvorvidt regeringen fremadrettet har planer om at bruge midler fra Storebæltsbroen til at finansiere poster på kommende finanslove.
”Nej, det har den ikke,” lød de korte svar fra transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Se Karsten Hønges (SF) tre spørgsmål og ministerens svar i klippet ovenfor. Kun Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen stillede også et spørgsmål. Samrådet bød altså i alt på kun fire spørgsmål.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Her er fem transportforslag til den kommende regering


















