Sikrer DSB-aftalen en bedre og mere effektiv togdrift?

Efter langstrakte forhandlinger har regeringen, SF og Enhedslisten indgået en tiårig trafikaftale om DSB’s fremtid.
Den nye aftale skal med 41,4 milliarder kroner blandt andet sikre flere lyntog mellem København og Aarhus, bedre forhold for personer med handicap, flere siddepladser i togene samt færre forsinkelser. Alt sammen tiltag, der skal højne selskabet serviceniveau.
Derudover er partierne enige om en materielplan, der blandt andet baserer sig på IC4-togene, men der skal også stilles krav om indkøb af nye eltog for omkring 1,5 milliarder.
Desuden skal jernbanen ikke umiddelbart konkurrenceudsættes yderligere, som flere borgerlige partier har efterspurgt. Der skal i stedet udarbejdes en masterplan for udbud, hvor en såkaldt udbudsanalyse skal klarlægge, hvordan togtrafikkken i Danmark kan udbydes samtidig med, at sammenhængen i den kollektive trafik sikres.
Løbende inviterer Altinget: transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.
I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på DSB-aftalen. Sikrer aftalen en bedre og mere effektiv togdrift i Danmark?
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Transportdebatten benytter anledningen til at sætte DSB-aftalen til debat. Sikrer aftalen et bedre og mere effektivt togdrift i Danmark, eller er der elementer af aftalen, der kunne være bedre?
Mød hele panelet her:
Magnus Heunicke (S)
Transportminister. Magnus Heunicke har siddet i Folketinget siden 2005. Han har tidligere været politisk ordfører og transportordfører for Socialdemokratiet. Han er uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk. Anja Philip har tidligere blandt andet arbejdet som projektchef i Kræftens Bekæmpelse og som vært på DR-programmet Viden Om. Hun er uddannet cand.scient i cellebiologi ved Københavns Universitet.
Anne Baastrup (SF)
Transportordfører. Anne Baastrup har siddet i Folketinget siden 2001 og var medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 til 2014. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet.
Kim Christiansen (DF)
Transportordfører. Kim Christiansen har siddet i Folketinget siden 2007. Han er selvstændig erhvervsdrivende og har tidligere været medlem af byrådet i Mariager Kommune.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trafikordfører. Kristian Pihl Lorentzen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005. Han har skrevet "Hvor der er vilje, er der en vej - transportpolitiske visioner for Danmark" i 2010 og "På sporet af Danmark - jernbanen før, nu og i fremtiden" i 2013. Han har en videregående officeruddannelse ved Forsvaret, hvor han har været ansat fra 1981 til 2005.
Otto Anker Nielsen og Jens Parbo Jensen
Henholdsvis professor og ph.d-studerende i trafikmodellering og -planlægning ved Institut for Transport, DTU.
Uffe Palludan
Selvstændig fremtidstænker og direktør, Palludan Fremtidsforskning. Hans fokus er i høj grad på trafikområdet, og han har netop skrevet en bog om DSB med titlen ”DSB af sporet”. Uffe Palludan har tidligere været forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning og Kairos Future. Han er uddannet cand.polit ved Københavns Universitet.
Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog og administrerende direktør i Arriva Danmark. Nikolaj Wendelboe har tidligere været ansat i it-virksomheden NNIT A/S fra 2002 til 2011 – senest som økonomidirektør. I 2011-2014 var Nikolaj Wendelboe økonomidirektør i Arriva Danmark. Han er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet.
DSB
DSB deltager i debatten, men debattøren er endnu ikke fundet.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nyvalgt transportordfører vil nedlægge motorvejsprojekter: "Det giver jo ingen mening"
- 14 år efter betalingsringens død vil Radikale lade bilister betale for trængsel: "Vi står et helt andet sted i dag"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser















