Debat

SLD: Transportsektoren bør ikke blankt afvise intelligente vejafgifter

DEBAT: Transportsektoren bør være åben for at bruge overgangsløsninger for nå 2030-målene. Men det må ikke gå udover virksomhedernes konkurrence og jobskabelse, skriver Jesper Kronborg.

SLD er ikke afvisende over for, at der kan indføres en intelligent kilometerbaseret vejafgift, skriver skriver Jesper Kronborg.
SLD er ikke afvisende over for, at der kan indføres en intelligent kilometerbaseret vejafgift, skriver skriver Jesper Kronborg.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Kronborg
Branchedirektør for Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD)

Vi har først og fremmest et stærkt fokus på at skabe rammevilkår, der sikrer en konkurrencedygtig branche og dermed nye jobs og vækst i Danmark.  

Jesper Kronborg
Branchedirektør for Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD)

Transportsektoren har stor betydning for vores samfund og er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan fastholde sin velstand. Transportvirksomhederne har for længe siden sluppet håndbremsen og har et reelt ønske om at bidrage til den grønne omstilling.

SLD var sammen med Dansk Erhverv sekretariat for Klimapartnerskabet for Landtransport, og det stod hurtigt klart under dette arbejde, at der ikke findes nogen lette løsninger på transportsektorens udfordringer.

Vi kan imidlertid ikke vente med at gøre noget, til vi har en vinderteknologi, der kan løse alle problemerne med et snuptag. Hvis vi skal nå i mål med regeringens ambitiøse mål i 2030, så kræver det handling nu, og at vi på den korte bane er villige til at bruge redskaber i værktøjskassen, der muligvis kun er overgangsløsninger. Derfor var CO2-fortrængningskravet et centralt element blandt de mange forslag fra Klimapartnerskabet for Landtransport.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Bæredygtige drivmidler
Kort fortalt, så indebærer et CO2-fortrængningskrav, at brændstofleverandører skal udbyde bæredygtige drivmidler, der gradvist udleder mindre CO2 år efter år frem mod 2030. Det kan sikre, at den del af transporten, som ikke elektrificeres, kan bidrage med en signifikant reduktion af CO2-udslippet i perioden frem mod 2030, indtil der er taget teknologiske løsninger i brug, der kan bidrage til en større CO2-reduktion.

Det var ikke en del af klimapartnerskabets opdrag at komme med finansieringsforslag, og kredsen af aktører var muligvis også for bred til, at det var realistisk at opnå enighed om det. Men det er naturligt, hvis embedsværk og politikere nu sidder og overvejer, om en intelligent kilometerbaseret vejskat for den tunge transport kan finansiere et CO2-fortrængningskrav.

Der er næppe noget erhverv, der ønsker at pålægge sig selv nye afgifter, og det gælder også for de fleste i transportsektoren, herunder SLD. Vi har først og fremmest et stærkt fokus på at skabe rammevilkår, der sikrer en konkurrencedygtig branche og dermed nye jobs og vækst i Danmark.

Men det står samtidig klart, at alle dele af samfundet må bidrage, for den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Det er også klart, at et CO2-fortræningskrav nødvendiggør at afgifterne på alternative drivmidler nedsættes, hvilket efterlader et hul i statskassen på kort sigt.

SLD er derfor ikke afvisende over for, at der kan indføres en intelligent kilometerbaseret vejafgift for både danske og udenlandske køretøjer i den tunge transport – hvis provenuet vel at mærke går direkte til transportsektorens grønne omstilling for at sikre den nødvendige finansiering og reduktion af CO2.

Et lukket økonomisk system
Helt konkret bør modellen med intelligente kørselsafgifter indrettes som et lukket system, hvor provenuet går direkte til at nedsætte afgifterne på de bæredygtige drivmidler, der skal bruges i forbindelse med et CO2-fortrængningskrav.

Det er i den forbindelse vigtigt, at brændstofpriserne holdes på niveau med udlandet, så der ikke blot eksporteres CO2 til udlandet og så højere brændstofpriser ikke forringer danske virksomheders konkurrenceevne.

Hvis der er flere midler tilbage i systemet, bør resten gå til tilskud til grønne køretøjer, opsætning af grøn tank- og ladeinfrastruktur og anden nødvendig infrastruktur, der fremmer vejgodstransporten.

Samtidig bør de intelligente vejafgifter tage højde for land og by-problematikken, så for eksempel virksomheder i Nordjylland, der muligvis skal køre længere med deres varer, ikke stilles markant ringere end virksomheder i de mere centrale dele af Danmark.

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv, den er dyr og den er vanskelig at kickstarte. Den grønne omstilling kræver, at staten sætter retningen og skaber langsigtede rammer, der undgår en hønen- eller ægget diskussion.

Derfor er det også vigtigt, at staten selv afsætter nødvendige langsigtede midler til tilskud til grønne køretøjer og opsætning af tank- og ladeinfrastruktur. For der er høje startomkostninger forbundet med køb af de grønne køretøjer, og derudover har køretøjerne brug for at kunne tanke grønt eller lade op, når de skal køre langt.  

Forhåbentlig kan vi komme i mål med første etape her til efteråret med en samlet plan for den grønne omstilling af transportsektoren. Det er vigtigt, at man kan blive enige om en ambitiøs og politisk bredt forankret plan for både personbilernes og lastbilernes CO2-reduktion, der ikke forringer virksomhedernes konkurrencemuligheder, vækst og jobskabelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Kronborg

Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2007)

0:000:00