Tænketank: Kommunernes trafiksikkerhed skal ikke detailstyres fra Christiansborg

Alvorlige konsekvenser

Lovforslaget ville begrænse kommunernes muligheder for et effektiv forebyggende trafiksikkerhedsarbejde  – særligt i byområder med mange lette trafikanter og i zoner omkring skoler og institutioner.

Her er lavere hastighed helt afgørende for at forebygge ulykker og reducere skadernes alvorlighed.

To tredjedele af alle trafikdræbte og fire femtedele af de alvorligt tilskadekomne i trafikken i Danmark kommer ifølge politiets registrering til skade på det kommunale vejnet.

Steffen Rasmussen
Formand, Tænketanken Trafiksikkerhed

To tredjedele af alle trafikdræbte og fire femtedele af de alvorligt tilskadekomne i trafikken i Danmark kommer ifølge politiets registrering til skade på det kommunale vejnet. Derfor er det afgørende, at kommunerne har råderum til at handle effektivt og hurtigt.

Det gælder både hastighedsgrænser, fysisk udformning og lokal trafikal adfærd. De fleste kommuner har politisk vedtagne trafiksikkerhedsplaner, og de arbejder strategisk og målrettet med forebyggelse, oftest i tæt samspil med lokale borgere, skoler og institutioner.

Begrænser man denne mulighed gennem statslig detailstyring, undergraver man det lokale ansvar og de faglige løsninger, der faktisk virker. Det hæmmer udviklingen af trygge og bæredygtige trafikmiljøer – særligt for børn, ældre og cyklister.

Fjernelsen af dobbeltadministration bør fastholdes

Lovforslaget indeholdt dog ét element, der fortjener opbakning, men også tydeliggørelse: Forslaget om at afskaffe den hidtidige dobbeltadministration, hvor politiet skal godkende teknisk-faglige vejprojekter.

Den model har i årevis skabt unødvendige forsinkelser og i mange tilfælde direkte blokeret for løsninger, der er besluttet af demokratisk valgte byråd og udviklet af vejingeniører med specialiseret uddannelse og erfaring.

Men i lovforslaget fastholdes Færdselslovens paragraf 95, som siger, at politiet skal godkende afmærkningen. Det betyder reelt, at alle vejprojekter stadig skal godkendes af politiet. Da der stort set er nye skilte ved alle vejprojekter, ville det betyde, at en væsentlig del af dobbeltadministrationen alligevel ikke blev fjernet.

At lokale politiembedsmænd kan tilsidesætte beslutninger truffet af fagprofessionelle og folkevalgte, udgør et demokratisk og administrativt paradoks.

Det er (heldigvis) svært at finde tilsvarende ordninger på andre tekniske forvaltningsområder. Afskaffelsen af dobbeltadministration bør derfor fastholdes og udvides til paragraf 95 i det videre lovarbejde.

Staten skal sætte rammer – ikke spænde ben

Vejloven fastlægger allerede, at kommunerne som vejmyndighed skal sikre et velfungerende, sikkert og sammenhængende vejnet, med mobilitet og adgang mellem hjem, skole, arbejdsplads og fritidsaktiviteter.

Disse rammer er ikke bare tilstrækkelige – de er velbegrundede og bredt accepteret. Men de skal respekteres og efterleves, ikke snævres ind med rigide statslige regler.

Hvad der er nødvendigt i én kommune, kan være irrelevant i en anden. Derfor skal løsningerne udvikles tæt på virkeligheden – og med respekt for det kommunale selvstyre og faglige skøn.

Kommunerne har nøglen til øget trafiksikkerhed

Vejreglerne i Danmark giver nøje anvisning på, hvordan byernes veje skal klassificeres efter funktion og hastighed.

Kommunerne skal have både ansvar og råderum til at fremme sikker og tryg trafik.

Steffen Rasmussen
Formand, Tænketanken Trafiksikkerhed

En vej frem kunne være at kommunerne fremover skal have vedtaget en funktions- og hastighedsplan for et byområdes veje for at kunne skilte hastighederne op eller ned i forhold til byzonehastigheden på 50 kilometer i timen, og at en sådan plan skal i offentlig høring før vedtagelse.

Det giver statslige myndigheder mulighed for indsigelse. Præcis som det fungerer for kommune- og lokalplaner.

Inden ændringsforslaget af Færdselsloven og Vejloven sendes i høring igen, vil det være en vej frem, at Transportministeren indkalder fagfolk fra Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening og forskningsinstitutioner til at finde en balance mellem på den ene side behovet for statslige rammer og på den anden side kommunernes mulighed for at gennemføre de mest effektive og trafiksikre løsninger.

Kursen fremover må være klar: Kommunerne skal have både ansvar og råderum til at fremme sikker og tryg trafik – med staten som samarbejdspartner, ikke modspiller.