Tænketank kræver afgifter på brændsler og flytrafik op på niveau med nabolande

Danmark kan spare 1,3 millioner ton på CO2-udledningen ved at skrue på fire grønne afgifter, så de matcher nabolandenes niveau, lyder det fra tænketanken Concito. Professor er kritisk overfor regnestykket, mens Klimarådet roser anbefalingerne og kalder de foreslåede afgifter "fornuftige”.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

I lyset af den nye og alarmerende klimarapport fra FN’s klimapanel, IPCC, går den grønne tænketank Concito nu i brechen for, at det skal være dyrere at brænde fossile brændsler af i Danmark.

Konkret foreslår tænketanken at hæve CO2-afgiften på benzin- og diesel og fra de ikke-kvotebelagte dele af industrien, mens også landmændene og flypassagererne må yderligere til lommerne.

En af de første regler for den grønne omstilling må være, at det i hvert fald ikke skal være Danmark, der trækker i bremsen

Torsten Hasforth
Seniorøkonom i Concito

Det skal ske ved at skrue op for fire afgifter, der har til fælles, at de vil betyde reduktioner i Danmarks samlede CO2-udledning.

I alt forventer Concito, at afgiftsforøgelserne kan føre til en reduktion på omkring 1,3 millioner tons allerede fra næste år, hvis afgifterne hæves med det samme.

Og det er der både grund til og mulighed for at gøre, mener tænketankens seniorøkonom Torsten Hasforth.

”Det er nogle håndtag, som man relativt let kan skrue på, hvis man vil,” siger han.

Skal sikre ens niveau

Fælles for de fire forslag er også, at de sigter efter at udligne forskellen på nabolandenes - særligt det tyske – og det danske afgiftsniveau.

Eksempelvis begyndte Tyskland så sent som 1. januar 2021 at hæve afgiften på benzin- og diesel, så den i 2025 vil være på et betydeligt højere niveau end i Danmark.

Et andet eksempel er den nye tyske afgift på flytrafik på mellem 100 og 450 kroner, der ifølge Concito ikke matches i Danmark.

Læs også: Dan Jørgensen: Klimarapporten indeholder en stor og alvorlig nyhed

Begge dele er problematisk, mener Torsten Hasforth, fordi Danmark på den måde underbyder sine nabolande på de grønne afgifter.

”Det er en fast indvending, når vi taler om at gøre noget for klimaet, at folk er bekymrede for konkurrenceevnen. Men når vi ligger under de andre lande, så er det jo os, der gør det sværere at hæve ambitionerne. En af de første regler for den grønne omstilling må være, at det i hvert fald ikke skal være Danmark, der trækker i bremsen,” siger han.

Sådan vil Concito gøre det dyrere at udlede CO2
  1. CO2 afgiften for ikke-kvoteomfattet industri (i dag 180 kroner/ton) skal hæves til det niveau, som kvoteomfattet industri betaler i dag gennem kvoteprisen (400 kroner/ton). Det vil ligestille konkurrencevilkår for store og små virksomheder.
  2. Tyskland har fra 1. januar 2021 indført en CO2-afgift på cirka 180 kroner/ton stigende til cirka 410 kroner/ton i 2025. Hermed overstiger de tyske afgifter de danske for benzin og diesel til transport. Ved at lade CO2-afgiften stige fra 180 kroner/ton til 400 kroner/ton matches denne stigning.
  3. Afgift af motorbrændstof for jordbrug og lignende erhverv godtgøres i dag ned til 1,6 procent af den samlede afgift. Det betyder, at blandt andet jordbrug betaler en afgift svarende til cirka 190 kroner per ton CO2 fra diesel. Tysk erhverv betaler i samlede afgifter på 1.000 kr. pr. ton CO2. En ligestilling af afgifter kan opnås ved at godtgørelse reduceres fra 98,4 procent til 45 procent.
  4. Danmark har i modsætning til sine nabolande ingen afgift på fly. Tyskland hævede 1. april 2021 sine afgifter og opkræver nu cirka 100 kroner for rejser inden for EU og cirka 450 kroner for lange rejser.

Kilde: Concito

Vil ikke vente på kommission

Forslagene fra tænketanken kommer, mens det politiske Danmark stadig afventer resultaterne af den kommission, der blev nedsat med aftalen om en grøn skattereform i december sidste år.

Den har fået til opgave at anvise, hvordan Danmark på sigt kan få en ensartet CO2-afgift, der af de fleste økonomer anses for at være den økonomisk mest hensigtsmæssige måde at nå i mål med omstillingen til et CO2-neutralt samfund.

Men med en fremskridende klimakrise er det nødvendigt at skride til handling allerede nu og ikke først, når kommissionen har afleveret sine anbefalinger, mener Torsten Hasforth.

”Det tager for lang tid. Jeg så også IPCC’s rapport i går (mandag, red.), og i min optik er det okay at tage et skridt i den rigtige retning nu i stedet for at vente et år på en løsning, der måske slet ikke kommer. Der er nogle CO2-gevinster, som vi ikke får realiseret, hvis vi skal vente på den perfekte løsning,” siger han.

Klimarådet: Fornuftige afgifter

Altinget har bedt Klimarådets formand, Peter Mølgaard, om at vurdere forslagene fra Concito.

Han understreger, at det først og fremmest er vigtigt, at der indgås en aftale om en general afgift på udledning af drivhusgasser i Danmark.

Men der er alligevel mange gode tanker i Concitos forslag, mener han. Blandt andet finder han det positivt, at tænketanken vil skrue op for flypassagerafgifterne, hvilket er et initiativ, som Klimarådet selv tidligere har peget på.

”Hvis man politisk gerne vil hæve nogle afgifter allerede nu, inden en samlet reform er på plads, så er det nogle fornuftige afgifter, Concito tager fat i,” skriver han i en mail til Altinget.

Han mener desuden ikke, at regeringen nødvendigvis bør vente på resultaterne af den nedsatte kommission, før den begynder at pege på, hvordan den kommende skattereform skal se ud.

”Klimarådet mener godt, at regeringen på nuværende tidspunkt kan melde ud omkring de overordnede linjer i en afgiftsreform, selvom der er nedsat en ekspertgruppe, der kigger nærmere på, hvordan en bred afgift kan se ud,” siger han.

Professor: Afvent anbefalinger

Altinget har også fået professor i klimaøkonomi ved DTU Kirsten Halsnæs til at vurdere forslagskataloget fra Concito.

Hun mener modsat tænketanken ikke, at der er grund til at ændre på afgifterne, før den nedsatte ekspertgruppe har afleveret sine anbefalinger.

”Man skulle hellere sørge for, at de eksisterende afgifter bliver samordnet med den større reform, der kommer inden længe. Vi skal sikre, at CO2-afgiften er ens på tværs af kilderne,” siger hun.

Hun forholder sig desuden kritisk til Concitos regnestykke, der viser, at de foreslåede afgiftsændringer vil give en CO2-besparelse på 1,3 millioner tons, hvoraf de 1,2 millioner tons kommer alene ved at hæve afgiften på benzin og diesel.

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan afgifterne får så stor en national klimaeffekt i 2022. Skulle folk lade være med at køre i bil sådan lige fra den ene dag til den anden? Får vi lynhurtigt skrottet bilerne og lavet dem om til elbiler?,” spørger hun retorisk.

Er det ikke nærliggende, at der er en gevinst i, at folk kører mindre, hvis det bliver dyrere at gøre det?

”Jo, men jeg kender ikke til evidens for, at der kommer så store og hurtige reaktioner. Benzin- og dieselpriserne svinger jo i forvejen ret meget, og vi ved, at folk bliver ved med at køre, når først de har anskaffet sig bilerne. Det virker som meget usikre beregninger,” siger hun.

Energilobby: Mangler øje for økonomien

I Drivkraft Danmark, der er brancheforening for de store leverandører af blandt andet brændstof og el til køretøjer, mener man, at Concitos forslag om højere CO2-afgifter på benzin og diesel er udmærket.

Problemet er, lyder det fra politisk chef Jeppe Røn Hartmann, at tænketanken overser, at transportsektoren allerede er heftigt beskattet.

"De glemmer hensynet til samfundsøkonomien. Ifølge blandt andre det Miljøøkonomiske Råd er afgiften på benzin- og dieselbiler allerede i dag langt højere end de eksterne omkostninger retfærdiggør," skriver han i en mail.

Derfor mener han, at en eventuelt højere CO2-afgift bør suppleres af en anden afgiftslempelse.

"Drivkraft Danmark har foreslået, at energiafgiften sænkes, og at CO2-agiften hæves tilsvarende på alle brændstoffer, så vi fremmer udfasningen af fossile brændstoffer og begunstiger alternativerne," skriver han. 

Skal gå til grøn omstilling

Hvis Concitos forslag bliver til virkelighed, vil det ifølge tænketankens egne beregninger føre til merindtægter til statskassen på omkring tre milliarder kroner. 

De penge bør målrettes grøn omstilling i form af eksempelvis investeringer i umodne teknologier som Power-to-X, CCS eller biokul, mener Concitos Torsten Hasforth. 

"Hvis vi afsætter provenuet fra de her afgiftsforøgelser til at udvikle de teknologier, lader vi erhvervslivet forstå, at der er penge bag ordene. Så er der måske også der større villighed til at satse på dem,” siger han. 

Alternativt kan man beslutte sig for at betale pengene tilbage til borgerne. 

”Hvis man er bekymret for social slagside, kan man jo køre provenuet tilbage gennem eksempelvis en bundskattenedsættelse,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Halsnæs

Professor, DTU
cand.polit. (Københavns Uni. 1983), ph.d. (RUC 1997)

Peter Møllgaard

Kommende rektor, CBS (1/6), afgående professor, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, formand for Klimarådet 2018-
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)









0:000:00