
Den tidligere erhvervsmand og politiker Olaf Haahr er død af alderdom. Det oplyser familien til TV SYD.
Olaf Haahr blev landskendt i 1960’erne, da han med 'O.Haahrs Olieforretning' begyndte at levere billig benzin til danskerne.
Med en lejet tankvogn lagde han grunden til det, der senere blev Haahr Benzin – en landsdækkende kæde af benzinstationer, som gav ham tilnavnet 'Danmarks ukronede benzinkonge'.
I 2004 solgte Haahr kæden til Statoil for et trecifret millionbeløb. Olaf Haahr forsøgte et comeback i benzinbranchen i 2007 med 35 ubemandede stationer, men projektet endte med store økonomiske tab.
Olaf Haahr engagerede sig i lokalpolitik i Vejle, hvor han fra 2001 til 2005 var viceborgmester for Vejle-listen, et parti han selv var med til at stifte.
Trods nedturen udtrykte Haahr senere, at han ikke fortrød sin livsbane: “Jeg har jo haft glæden ved at have mange penge, mødt mange spændende mennesker og haft mange gode oplevelser,” sagde han i et interview i 2019.
Olaf Haahr efterlader sig tre børn: Marie-Louise, Anne-Sofie og Niels Peter.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?




















