Emilie Turunen
Tidligere SF-profil skal stå i spidsen for Nykredit-datterselskab

Nykredits datterselskab, Nykredit Leasing, har fundet sin nye direktør i egne rækker.
Valget er faldet på Emilie Turunen, oplyser hun selv på LinkedIn.
Emilie Turunen er tidligere medlem af Europaparlamentet, hvor hun i 2009 blev valgt ind for SF.
I 2013 skiftede hun sammen med flere unge partifæller til Socialdemokratiet som reaktion på valget af Anette Vilhelmsen som SF-partiformand. Hun valgte ikke at genopstille til Europaparlamentsvalget i 2014, hvorefter hun trak sig helt fra politik for at skifte til det private erhvervsliv i stedet.
Den tidligere Europaparlamentariker har siden 2014 været ansat i Nykredit, hvor hun nu skal lede bankens leasingselskab, der beskæftiger omkring 65 ansatte.
Turunen afløser Mik Kristensen, der har været direktør for Nykredit Leasing i over ti år. Mik Kristensen skriver på LinkedIn, at han forbliver i Nykredit-familien, hvor han skal være en del af ledergruppen i virksomhedens Banking-afdeling.
Emilie Turunen tager plads i direktørstolen 15. august.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Ny regering vil gøre kollektiv transport gratis for børn og unge. Professor advarer om flere bagsider
















