
Thyborøn, Rungsted, Svendborg, Helsingør, Aalborg.
Allerede første halvdel af 2022 har budt på lokale og nationale avisforsider om drukneulykker i havnene.
Dét tal skal bringes ned, mener transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S).
Transportministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at hun i samarbejde med Danske Havne har taget initiativ til en konference med fokus på sikkerhed på de danske havne.
"Drukneulykker er tragiske og unødvendige ulykker, som vi skal gøre endnu mere for at undgå. Derfor har jeg sammen med Danske Havne taget initiativ til en konference, hvor alle relevante parter kan drøfte, hvordan vi sammen kan forhindre nogle af de helt menigsløse drukneulykker," fortæller transportministeren i pressemeddelelsen.
Konferencen, der finder sted 23. juni, henvender sig særligt til kommuner og havne, der skal få "incitament og inspiration" til at øge sikkerheden på de danske havne.
Cirka 60 mennesker dør hvert år som følge af en drukneulykke. Af de 60 sker cirka 12 dødsfald i en havn.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"




















