Bliv abonnent
Annonce
Debat

V til K: Vi sikrer ordnede forhold på transportområdet - ikke monopolstatus

Venstre finder det ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke længere indgår i rækken af aftalepartier bag godskørselsloven. (Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix)
Venstre finder det ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke længere indgår i rækken af aftalepartier bag godskørselsloven. (Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix)
11. juni 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

I et debatindlæg 9. juni nævner Det Konservative Folkepartis transportordfører, Niels Flemming Hansen, at Venstre ved at lægge stemmer til den nye godskørselslov, går ind for monopol på transportområdet.

Intet kunne være mere forkert.

Vi har igennem hele forløbet været meget opmærksomme på, at netop den danske foreningsfrihed ikke blev krænket med forslaget. Vi har i den forbindelse haft et godt samarbejde med partierne bag aftalen fra januar inklusive Det Konservative Folkeparti og tak for det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I opfølgningen på aftalen har vi sikret at overenskomstparter i fællesskab kan søge og få godkendt deres overenskomst og efterfølgende få oplysninger om dette på færdselsstyrelsen hjemmeside. Jeg har svært ved at se, at det er et monopol til 3F.

I forlængelse af dette er det værd at fremhæve, at vi har sikret samme form for kontrol uanset hvilken dansk overenskomst man kører på.

Vi så meget gerne, at Konservative fortsat var med til at sikre, at den fremtidige udmøntning og opfølgning på denne "grundlov" på godskørselsområdet forfølger målet om ordnede forhold og acceptable løn- og arbejdsvilkår.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Læs også

En anerkendt model
Derudover ved Niels Flemming Hansen også udmærket godt, at modellen med at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters landsdækkende overenskomster lægges til grund, kendes fra anden lovgivning og er anerkendt i EU-retten og udgør på ingen måde en krænkelse af konventionsmæssige eller grundlovssikrede rettigheder. 

Den har derimod har været hele grundlaget for, at vi har kunne gennemføre dette tiltag for at bekæmpe social dumping på godskørselsloven.

Jeg finder det derfor rigtig ærgerligt, at Niels Flemming Hansen og Det Konservative Folkeparti ikke længere indgår i rækken af aftalepartier bag godskørselsloven.

I Venstre så vi meget gerne, at Konservative fortsat var med til at sikre, at den fremtidige udmøntning og opfølgning på denne "grundlov" på godskørselsområdet forfølger målet om ordnede forhold og acceptable løn- og arbejdsvilkår.

Således at vi fremadrettet sikrer at danske og udenlandske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026