Svend Heiselberg stopper i politik, og Venstre mister dermed en af de profiler, som har været med til at tegne partiets profil i løbet af de sidste 50 år. Den 81-årige politiker fortæller til TV MIDT/VEST, at han ikke genopstiller til regionsvalget i november, og dermed melder han sig endegyldigt ud af dansk politik.
”Tiden er inde. Min alder gør, at jeg nu tænker, at tiden må være inde til, at andre kommer på banen,” siger han i dag til TV MIDT/VEST.
Svend Heiselberg startede sin politiske karriere, da han blev medlem af Hanstholm Kommunalbestyrelse i 1968. Her sad han helt frem til 1981. Han var derudover medlem af Folketinget fra 1979 til 2005, hvor han blev kendt som en farverige trafikordfører for partiet.
Han var blandt andet medlem af den jyske trafikmafia, som var en gruppe jyske trafikpolitikere, der støttede opførslen af Storebæltsbroen på betingelse af, at der blev gennemført flere motorvejsprojekter i Jylland.
Han har i løbet af sin tid som politiker været opstillet som kandidat ikke færre end 23 gange. Både til europa-parlaments-, kommunal-, regionsråds- og folketingsvalg.
Sidste gang var til regionsrådsvalget i Region Nordjylland i 2013, hvor partiforeningen i Thisted ellers forsøgte at spænde ben for den erfarne politiker. Partiforeningen ville ikke opstille Svend Heiselberg, men han fik grønt lys af partiet Venstre, så han måtte så ud i en privat valgkamp for at opnå valg, og det lykkedes ham.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Nyvalgt transportordfører vil nedlægge motorvejsprojekter: "Det giver jo ingen mening"
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
















