EL: Sociale klausuler skal igen på forhandlingsbordet
Per Bang Thomsen
JournalistPraktikpladskøerne bliver længere og længere, og derfor er det nødvendigt, at vi får taget hånd om de problemer, når vi laver en reform af erhvervsuddannelserne. Her er sociale klausuler en del af løsningen.
Rosa Lund (EL)
Uddannelsesordfører
Udover at indføre lovpligtige sociale klausuler vil Enhedslisten også:
- Have en reform af erhvervsuddannelserne.
- Genforhandle Arbejdsgivernes Uddannelsesrefusion (AUB). De virksomheder, der fravælger lærlinge, skal betale et højere bidrag til den fælles refusionsordning.
- Have, at det offentlige skal forpligtes til at oprette yderligere praktikpladser. Helt konkret skal kommunerne og regionerne i 2014 oprette 300 ekstra praktikpladser, mens staten skal oprette 500.
Erhvervsuddannelserne får aldrig rystet deres dårlige omdømme af sig, hvis ikke der bliver fundet en endegyldig løsning på praktikpladsproblemet.
Og det problem kan kun løses, hvis staten, regionerne og kommunerne fremover kræver, at der skal oprettes praktikpladser, når de sender større arbejdsopgaver i udbud.
Det mener Enhedslisten, som vil tage kravet om lovpligtige sociale klausuler med til de kommende finanslovsforhandlinger samt forhandlingerne om reformen af erhvervsuddannelserne.