Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anya Eskildsen

19 unge fra Niels Brock vinder talentpris

Dansk Erhvervs talentpris går til 19 elever fra Niels Brock.
Dansk Erhvervs talentpris går til 19 elever fra Niels Brock.Foto: Carsten Lundager
23. februar 2023 kl. 16.56

19 Elever fra fem af Niels Brocks gymnasier, Det Internationale Gymnasium, Innovationsgymnasiet, Handelsgymnasiet JTP, Handelsgymnasiet Nørre Voldgade og EUX-gymnasiet, har vundet Dansk Erhvervs Talentpris.

Det meddeler Niels Brock i en pressemeddelelse.

”Vi er utrolig stolte af vores elever og deres fantastiske præstationer," fortæller adm. direktør på Niels Brock Anya Eskildsen.

"De har vist, at de har en stor forståelse for erhvervslivets behov og har formået at kombinere dette med deres kreative evner. De er et stærkt eksempel på, hvad unge mennesker kan opnå, når de får muligheden for at udvikle deres talenter."

Hvert enkelt gymnasium har igennem flere måneder valgt en aktuel problemstilling for en gruppe udvalgte medlemsvirksomheder fra Dansk Erhverv.

Problemstillingen tager udgangspunkt i områderne handel og økonomi, etik og digitalisering. Formålet er at styrke elevernes forståelse af etik i en erhvervsøkonomisk kontekst.

Priserne blev uddelt på Børsen, hvor eleverne efterfølgende blev fejret ved en reception.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026