Gør som tyskerne - sæt klassekvotienten ned

Af Mogens Andersen
Rektor på Høje Taastrup Gymnasium og formand for Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF)

Videnscenter om Fastholdelse og Frafald følger nøje med i de forhandlinger, der i øjeblikket foregår i Folketinget om nedsættelse af klassekvotienter på gymnasiale uddannelser i Danmark. Videnscenter om Fastholdelse og Frafald går ind for en generel nedsættelse af klassekvotienter på alle ungdomsuddannelser.

Det er interessant at følge disse forhandlinger, da en vedtagelse ville være en grundlæggende forbedring af forholdene på ungdomsuddannelserne og desuden ville støtte det arbejde, der allerede foregår med at øge fastholdelsen af unge i uddannelse og dermed bakke op om regeringens egen 95 procents-målsætning på ungdomsuddannelsesområdet.

Det er ikke alene dokumenteret, at færre elever i klasserne giver rum for den differentierede undervisning, de unge har krav på, men det giver også landets undervisere rum og mulighed for at have et mere nært og opmærksomt øje på de frafaldstruede unge.

Det er ikke alene dokumenteret, at færre elever i klasserne giver rum for den differentierede undervisning, de unge har krav på, men det giver også landets undervisere rum og mulighed for at have et mere nært og opmærksomt øje på de frafaldstruede unge.

Mogens Andersen
Formand for Videnscenter om Fastholdelse og Frafald (VOFF)

Skolereform i Hamborg
Denne sammenhæng har man taget til efterretning i Hamborg, der er i gang med en gennemgribende skolereform. Skolereformen skal ved hjælp af en lang række tiltag gøre op med et skolesystem, der er overvejende elitært.

Et af de mere gennemgribende tiltag er nedsættelsen af klassekvotienterne. Rolf Deutschmann fra Behörde für Schule und Berufsbildung forklarer, at der er lagt en finansiering ind til at få sænket klassekvotienterne, således at Primarschule (0-6 klasse) går fra 30 til 25 elever i klassen. I områder med svagere social sammenhæng skal maximum være på 20 elever i klassen.

I skoleårene 7-9 kan der være 25 i klassen og senere i henholdsvis gymnasium (og Stadtteilschule) kan klassekvotienten maximalt være på 22-23 elever. Dette ud fra et nærhedsprincip og for at give lærerne tid til at kende deres elever og deres svagheder og styrker.

Mere vidtrækkende end Danmark
Skolereformen går yderligere vidtrækkende til værks på andre områder.

I Hamborg har man ikke alene valgt at prioritere nærhedsprincippet i ungdomsuddannelserne, men i hele uddannelsessystemet. Desuden er det langt mere vidtrækkende end den diskussion, der foregår i Danmark lige nu.

De danske politikere diskuterer lige nu om, vi kan få et maximum i klasserne på 28 elever. Tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs har siddet opfordringen til at indføre et loft på 24 i ungdomsuddannelserne overhørig i 2003, og nuværende minister Bertel Haarder har adskillige gange udtrykt sin personlige tvivl om, at det vil have nogen betydning for kvaliteten af læringen i ungdomsuddannelserne.

I Hamborg er man altså af den diametralt modsatte holdning. Det vil have en markant betydning, og man satser derfor massivt på at give de unge plads til at være og lære.

På tide med forskning
Den danske diskussion er ofte præget af mange myter. Det er på tide med ordentlig forskning på området - f.eks. viser nyere amerikansk forskning, at elever i klasser med lav klassekvotient klarer sig bedre i læsning og matematik.

Og det er påfaldende, at man i Hamburg, men også mange steder i USA er af den opfattelse, at svaret på " dårlige skoleresultater" bl.a. er markant lavere klassekvotienter.