Søndergaard: Specialundervisning er vigtig for eftersynet

Regeringen har meldt ud, at den vil have en folkeskole, som kan regnes blandt de bedste i verden inden for den eksisterende ressourceramme. Hvis man holder fast i det, så er der ikke rigtig noget, man kan lade være med.

Jørgen Søndergaard
Formand, skolernes rejsehold

Hvis politikerne vil have en folkeskole i verdensklasse inden for budgetrammen, skal der kigges på specialskolerne og skolestrukturen. Det siger Jørgen Søndergaard i et interview med Altinget | Uddannelse inden weekendens aftale mellem KL og regeringen.

Lørdag blev KL og regeringen enige om næste års budget. Her valgte man at følge rejseholdets anbefaling om at flytte flere elever fra specialundervisningen tilbage i den almindelige folkeskoleklasse. Med eleverne følger også midlerne.

Dermed er den første anbefaling af i alt 10 blevet fulgt inden for 10 dage.

Skolestruktur er også fundamentalt
Med økonomien for øje peger Jørgen Søndergaard på, at skolestrukturen og netop brugen af specialundervisningen skal ændres.

"Man bliver nødt til at kigge på skolestrukturen, og hvordan man kan holde eleverne i folkeskolen og ikke sende dem i specialskole. Sådan nogle ting kunne man være mere fritstillet omkring, hvis man var ligeglad med, hvad det kostede," siger Jørgen Søndergaard.

Hvis man ikke laver en skolestrukturændring, vil det blive svært at gennemføre andre ændringer såsom den nye overbygning, siger han.

"Så skal eleverne skifte skole, når de kommer til linjevalget i udskolingen. Der skal jo ikke være mere end en eller to linjer på en lille skole," siger Jørgen Søndergaard.

Præmissen er det nuværende budget
Jørgen Søndergaard peger på, at skolestrukturen og specialskolerne er en del af eftersynets præmis.

"Man skal have præmissen klar. Regeringen har meldt ud, at den vil have en folkeskole, som kan regnes blandt de bedste i verden inden for den eksisterende ressourceramme. Hvis man holder fast i det, så er der ikke rigtig noget, man kan lade være med," siger Jørgen Søndergaard.

Dermed ligger der et prioriteringsarbejde forude.

"Her er også noget, som regeringen skal ind og forholde sig til. Hvor stort et ambitionsniveau vil man have på det forskellige felter. Jeg har svært ved at se, at man kan pille en brik eller to ud af eftersynet, og så vil køre med resten. Der er jo nogle individuelle sammenhænge imellem dem," siger Jørgen Søndergaard.

Spekulationer om skolestruktur
Med weekendens indfrielse af rejseholdets anbefaling kan spekulationerne så småt begynde om, hvornår skolestrukturen kommer på dagsordenen.

Rejseholdet skriver i sin rapport, at der "er behov for, at stat og kommuner indgår aftale om, at en ny skolestruktur skal være på plads inden for eksempel en femårs periode". Nu peger pilen i stedet mod efterårets finanslovsforhandlinger, hvor folkeskolen gennem genopretningsplanen tilføres midler.

Regeringen lagde i sit arbejdsprogram op til, at de økonomiske aftaler skulle indgås med treårligt interval. Det lykkedes dog ikke med weekendens aftale, hvorfor der også er åbnet en mulighed for, at det kan blive en del af aftalen næste år.

En tredje mulighed er, at der indgås en særskilt aftale mellem kommunerne og regeringen. Hvornår er endnu uvist, men regeringen vil i løbet af august fremlægge deres bud på lovændringer i forbindelse med eftersynets anbefalinger fra forrige fredag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørgen Søndergaard, efter at KL og regeringen har indgået en aftale.