Flertal siger nej til flere specialelever i folkeskolen

Det er klart, at der er forældre, som er bekymrede. Enten fordi de har børn, som har brug for specialundervisning og som ikke ved, hvad ændringerne kommer til at betyde for dem. Eller fordi de er optaget af, om skolerne har de nødvendige ressourcer til at inkludere flere børn.
Christine Antorini
Undervisningsminister
Spørgsmål i meningsmålingen:
"Regeringen vil ændre lovgivningen, så færre skoleelever med specialbehov fremover har ret til at modtage specialundervisning. De skal derimod sluses ind i de almindelige folkeskoleklasser, hvor de vil modtage ekstra hjælp i timerne. Er du enig i, at specialelever fremover skal inkluderes i de almindelige skoleklasser?"
Ja: 31,1% (n= 383)
Nej: 56,3% (n= 695)
Ved ikke: 12,6% (n= 155)
Målingen er foretaget af A&B Analyse på nettet på basis af 1.234 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner. Undersøgelsesperioden er fra torsdag den 8/12 til tirsdag 13/12 2011.
Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse. Her svarer 56,3 procent af de i alt 1.234 adspurgte, at de er uenige i, at specialelever fremover skal inkluderes i de almindelige skoleklasser. Kun 31,3 procent er for idéen, mens 12,6 procent af de adspurgte endnu ikke har taget stilling til, hvad de helt konkret mener om emnet.
Meningsmålingen kommer i forlængelse af, at undervisningsminister Christine Antorini (S) tidligere på måneden sendte tre lovforslag om ændringer på specialundervisningsområdet i høring.
Antallet af elever, der modtager undervisning uden for den almindelige grundskole, er steget voldsomt siden begyndelsen af 1990'erne, og ifølge Undervisningsministeriet bliver der årligt brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning. De milliarder kan bruges bedre, mener folkeskoleforligskredsen, og derfor skal specialundervisningen fremover målrettes de elever, som har brug for mere end ni timers specialundervisning om ugen. Hvis behovet er mindre, skal eleven i stedet blive i klassen eller på den almindelige skole og have undervisning med særlig støtte fra en lærer eller en pædagog.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
- "Gået helt i stå": Dansk Skoleidræt ser nu konsekvens af skrottet krav til bevægelse
























