Ingen ekstra penge til maskinmesteruddannelsen
Der bliver sat et loft af økonomiske årsager. Der er blevet brugt 380 millioner kroner for meget, og de penge skal jo findes.
Brian Mikkelsen (K)
Økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen slår nu fast, at maskinmesteruddannelsen ikke vil få tilført flere penge. Det sker af økonomiske grunde, forklarer han.
"Der bliver sat et loft af økonomiske årsager. Der er blevet brugt 380 millioner kroner for meget, og de penge skal jo findes."
Maskinmestrenes Forening har efterspurgt en ekstra bevilling på 10 millioner kroner om året, efter det med genopretningspakken og senere med finansloven blev vedtaget, at der skal være begrænset optag på uddannelserne til maskinmester og skibsofficer. Denne vedtagelse er ikke faldet i god jord hos Maskinmestrenes Forening, som vil have mulighed for at optage alle, der søger ind på uddannelserne.
Mangel på maskinmestre
Hos Maskinmestrenes Forening skønner man, at begrænsningerne vil medføre en markant mangel på maskinmestre fremover. Det sker, fordi der i forvejen er en lav ledighedsprocent blandt maskinmestre på trods af en fordobling af optaget på uddannelserne inden for de sidste tre år. Samtidig forventer Maskinmestrenes Forening en øget efterspørgsel af maskinmestre de kommende år som følge af en øget vækst i en række industrier inden for eksempelvis offshore, skibsfart og udvikling af vedvarende energi.
Kritikken møder opbakning fra Bjarne Laustsen (S), som mener, det er adsurd at bremse en fremtidig vækst inden for vedvarende energi.
"Det er tåbeligt at skære ned på det, vi skal leve af i fremtiden."
Andre muligheder
Men Brian Mikkelsen fastslår, at der ikke er nogle, der med sikkerhed kan vide, at der vil blive mangel på maskinmestre. Samtidig gør han opmærksom på, at der også er andre lignende uddannelsesmuligheder.
"Man kan sagtens få tilsvarende kompetencer på andre uddannelser såsom diplomuddannelsen inden for stærk strøm og maskine eller som autoriseret vvs- eller el-installatør."
Det afviser Maskinmestrenes Forening, som mener, Maskinmesteruddannelsen er helt unik.
"Maskinmesteruddannelsen er speciel, fordi den er polyteknisk. Der er en lang række forskellige fag såsom stærk strøm, svag strøm, maskinteknik og ledelse, og der er ikke andre professionsbachelorer, der indeholder et lignende polyteknisk element," fastslår Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening.
Omtalte personer

Brian Mikkelsen
Adm. direktør, Dansk Erhverv, formand, Nationalmuseets Museumsråd og Ordrupgaard advisory board, næstformand, Kraks Fond og Ove K investfond, bestyrelsesmedlem, ATP og Pension Danmark

Per Jørgensen
Cheflæge i Human First, Region Midtjylland, fhv. lægefaglig direktør, Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Bjarne Laustsen
Byrådsmedlem (S), Rebild Kommune, fhv. folketingsmedlem (S), fhv. tingsekretær og fiskeriordfører
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få






















