Rektorer kræver klart svar fra Christiansborg

Af Harald Mikkelsen & Niels Horsted
hhv. rektor på VIA University College og rektor på University College Nordjylland

Skal de syv professionshøjskoler være det samlede led i udviklingen af hele den professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsessektor? Eller skal udviklingen af dette nye, og meget vigtige, uddannelsesområde i stedet splittes ud på en række forskellige institutioner, der alle kommer til at varetage hver deres del af det? Skal vi have en fragmenteret sektor frem for en institutionel samling, der kan sætte fokus på det væsentlige: Uddannelserne og kvalifikationerne?

Tre år efter, at sektoren blev etableret, er den strukturdebat, der gik forud for etableringen, ved at blusse op igen. Senest har erhvervsakademierne klart og tydeligt markeret, at de ønsker at få brudt det fælles grundlag, de og professionshøjskolerne står på. De vil sikres en fremtid som ligestillede institutioner med udbudsret på samme niveau som professionshøjskolerne.

Erhvervsakademierne vil opbygge et ekstra institutionslag. Stik imod den udvikling, der ellers har kendetegnet den videregående uddannelsessektor de senere år. Det er på høje tid at vende tilbage til udgangspunktet og se på, hvad opgaven egentlig er:

Skal sektoren opfylde det politiske mål, skal vi tilbage til det oprindelige grundlag: Udviklingsarbejdet. Lovgivningen om professionshøjskoler og erhvervsakademier er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Det er nødvendigt at kalde politikerne på banen igen for at bede dem lægge rammerne fast én gang for alle og dermed skabe den nødvendige arbejdsro.

Harald Mikkelsen & Niels Horsted
Professionshøjskolerektorer

Lovgivningen siger det modsatte
Med lovgivningen for området i 2007 fik professionshøjskolerne og erhvervsakademierne den fælles opgave at udvikle det professionsrettede uddannelsesområde. Sammen skulle de to institutionsformer skabe et vækstlag, hvor en lang række kompetencer, faglige, pædagogiske, didaktiske, administrative og ledelsesmæssige hentet fra forskellige institutioner kunne forenes i et fælles projekt om at udvikle og gennemføre nye uddannelser.

Vækstlaget var tænkt som et udviklingsforum, og det afspejlede netop opgavens bredde og alsidighed, at det ikke var begrænset til en enkelt institutionsform.

Men udviklingsopgaven fremmes ikke af at sprede uddannelserne på et større antal institutioner af forskellig størrelse. Tværtimod, så fører det snarere til et unødigt ressourceforbrug i form af overflødig mangedoblet administration og arbejde, sideløbende undervisning, konkurrerende udviklingsprojekter, store budgetter til markedsføring og almindelig uklarhed i forhold til omverdenen.

Nu må politikerne på banen
Konkurrence er sundt og sikrer en velfungerende uddannelsessektor, vil nogen måske indvende. Enig, men i en globaliseret verden med et internationalt arbejdende erhvervsliv har færdiguddannede fra danske uddannelsesinstitutioner ingen fortrinsret, og den konkurrence, der skal anspore sektoren til effektivitet, skal ikke findes indenrigs, men internationalt.

Allerede nu kan vi se, hvordan en del danske studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, fordi tilbuddene uden for landets grænser er bedre. I en øget konkurrencesituation vil en intern samling både være en tiltrængt styrkelse og en bedre anvendelse af sektorens knappe ressourcer.

Skal sektoren opfylde det politiske mål, skal vi tilbage til det oprindelige grundlag: Udviklingsarbejdet. Lovgivningen om professionshøjskoler og erhvervsakademier er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Det er nødvendigt at kalde politikerne på banen igen for at bede dem lægge rammerne fast én gang for alle og dermed skabe den nødvendige arbejdsro.