Om  
Sana Mahin Doost
Johan Hedegaard Jørgensen

Danske Studerendes Fællesråd får ny formand

Johan Hedegaard Jørgensen skal fremover kæmpe de studerendes kampe som ny DSF-formand. 

Jesper Ravnborg

Sana Mahin Doost har været forkvinde for DSF i to år, men giver nu stafetten videre til den 24-årige Johan Hedegaard Jørgensen, der til dagligt slår sine folder på Roskilde Universitet.

Johan Hedegaard Jørgensen har flere års erfaring med uddannelsespolitiske kampe, hvor han hidtil har været formand for Studenterrådet på Roskilde Universitet.

Den nye formands mærkesager er ifølge ham selv at gøre op med djøfiseringen af uddannelsessystemet for i stedet at give plads til fordybelse og fleksibilitet.

"I stedet for kun at se på, hvor hurtigt vi kan haste unge igennem uddannelsessystemet, bør vi anerkende, at studerende er unge mennesker, der ikke nødvendigvis har planlagt resten af deres liv i detaljer. Der skal være plads til, at studerende kan prøve ting af og begå lærerige fejl, uden at de skal straffes for det," siger han i en pressemeddelelse.

Den tiltrædende formand glæder sig til at starte i rollen, skriver han på Twitter.

Ifølge Johan Hedegaard Jørgensen er den stigende mistrivsel på uddannelsesinstitutionerne et symptom på den regnearksmentalitet, der har påvirket retningen på flere uddannelser. 

"Det er et stort problem, at alt for mange unge mistrives i vores nuværende uddannelsessystem, og at det konstante fokus på fremdrift, karakterer og præstationer gør, at studerende simpelthen får ondt i livet. Vi bør ganske enkelt ikke have et system, der skaber syge studerende," siger han.

Han tiltræder i rollen 1. februar.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sana Mahin Doost

Bestyrelsesmedlem, Fonden Ungdomsøen og Oxfam Ibis, områdechef for SoMe og Debat og fhv. forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol. (Aarhus Uni.)

Johan Hedegaard Jørgensen

Fhv. formand, Danske Studerendes Fællesråd, fhv. formand, Studenterrådet, Roskilde Universitet
Internationale Studier, Roskilde Universitet

0:000:00