Aktører vil beskytte skolereform mod undervisningsministeren

INITIATIV: Med KL i spidsen vil en stribe af folkeskolens aktører ”slå ring om folkeskolereformen" for at beskytte den mod nye forsøg og ændringer fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). "Useriøst," mener lærernes formand.

Det vakte ikke ligefrem begejstring hos hverken socialdemokrater, Venstrefolk eller KL, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) i februar lancerede et storstilet forsøg med kortere skoledage på 50 folkeskoler.

KL anklagede ministeren for, at hun med det nye forsøg ”åbner en ladeport til at rulle folkeskolereformen tilbage”, og heller ikke Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, holdt tilbage på kritikken:

”Jeg ser det som en klar provokation i forhold til, at hun måske ikke bakker så meget op om den reform, som hun ellers har givet udtryk for, efter at hun blev minister,” sagde Annette Lind til Altinget.

Ikke overraskende bakker hun derfor fuldt op om et nyt initiativ fra syv af skolens hovedaktører, der torsdag benyttede den mediemæssige opmærksomhed omkring KL's topmøde i Aalborg til at præsentere et nyt samarbejde, der skal ”slå ring om” folkeskolereformen ved at sikre skolerne arbejdsro til at gøre den omstridte reform – der trådte i kraft i 2014 – til virkelighed. Med andre ord ønsker parterne at sikre sig imod, at undervisningsministeren iværksætter nye initiativer eller forsøg, der efter deres mening trækker i den forkerte retning i forhold til folkeskolereformen.

"Minister skal ikke underminere reform"
”Det er rigtig fint, at man tilkendegiver, at der skal være ro om folkeskolen, og at det, der er vedtaget af en enig forligskreds, ikke skal undermineres af en minister,” sagde Annette Lind således torsdag til Politiken.

De syv aktører – der udover KL blandt andre også tæller skoleledere, pædagoger, forældre og elever og FOA – har nu sendt et brev til undervisningsministeren, som ifølge kritikerne skaber tvivl om reformen. Med brevet sender parterne et klart signal til ministeren om, at der ikke er behov for flere ændringer eller forsøg i en tid, ”hvor der arbejdes benhårdt på at realisere den historisk store reform”.

Én person i målgruppen
Og selv om ingen siger det direkte, lægger ingen heller ikke skjul på det: Målgruppen for budskabet består primært af én person – nemlig Merete Riisager.

”Den nye folkeskole blev sat i verden for at imødegå folkeskolens udfordringer – og her er den mere motiverende og varierede skoledag helt central. Den skal sikre variation og kvalitet, så eleverne får høj faglighed og trivsel. Og det kræver, at skoler og kommuner kan gennemføre deres arbejde, uden at der rejses tvivl om rammerne for folkeskolen,” lyder det blandt andet i brevet til undervisningsministeren.

Også Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om initiativet. Venstres ordfører Anni Matthiesen har hidtil været tilbageholdende med at kritisere Merete Riisagers forsøg med kortere skoledage på 50 skoler, men siger nu, at hun ikke selv ville have iværksat forsøget, hvis hun havde været minister.

"Jeg har undersøgt, at en minister kan gøre det, selv om hun ikke har forligskredsen bag sig. Men det er ikke noget, jeg støtter," sagde Anni Matthiesen torsdag til Politiken.

"Ikke en seriøs måde"
Det nye initiativ falder dog ikke i god jord hos skolelærernes formand, Anders Bondo Christensen, der oplyser, at Danmarks Lærerforening ikke bakker op om udspillet, fordi folkeskolen har brug for ”bedre løsninger – ikke for ro”.

”Det her er ikke en seriøs måde at angribe folkeskolereformen på. Det handler mere om, at Kommunernes Landsforening lige havde brug for at markere sig over for Christiansborg i forbindelse med deres topmøde. Vi ser intet formål i at hoppe med på deres interne magtspil,” lød det torsdag fra lærerformanden i Jyllands-Posten.

Minister: Der er nok at tage fat på
I en skriftlig kommentar til Altinget lyder det således fra undervisningsminister Merete Riisager:

”Det er da glædeligt, at nogle af folkeskolens parter med KL i spidsen nu tager initiativ til at se på, hvordan vi sikrer en motiverende og varieret skoledag for eleverne. Følgeforskningen peger desværre på, at vi efter to et halvt år med reformen ikke har set tilstrækkelige praksisændringer i undervisningen. Der er en masse at tage fat på lokalt og i de enkelte faggrupper. Så jeg er glad for, at KL og de øvrige parter tager ansvaret på sig."

Og undervisningsministeren tilføjer:

”Jeg håber i øvrigt, at arbejdsgruppen vil tage deres erfaringer og drøftelser med ind i det fælles samarbejde, vi har i Kvalitetsforum for folkeskolen, hvor alle folkeskolens parter er repræsenteret, og hvor vi i de kommende måneder specifikt skal arbejde med, hvordan vi kan støtte ”den gode undervisning”, ”det gode børneliv”, ”det gode arbejdsliv” og ”forældreinddragelse.”

 

Forrige artikel Eux vækker håb om flere elever på erhvervsuddannelser Eux vækker håb om flere elever på erhvervsuddannelser Næste artikel Ny KORA-forskning: EUD-reform er ikke slået igennem Ny KORA-forskning: EUD-reform er ikke slået igennem