Alternativet: Erstat kristendom med medborgerskab

Af Carolina Maier (ALT)
Folkeskoleordfører
Send et indlæg til andersen@altinget.dk
Flere partier ønsker nu at tvinge folkeskolens elever til at blive undervist i kristendom, men det er en helt forkert vej at gå. Vi mener, at der i stedet skal indføres et obligatorisk medborgerskabsfag, som der undervises i fra 0. til 9. klasse.
Introduktion til demokratiske rettigheder
Medborgerskabsfaget skal sætte eleven i stand til at agere i en globaliseret verden. Det sker ved introduktion til grundlæggende demokratiske rettigheder, til grundloven, børnekonventionen og menneskerettighedskonventionen.
Samtidig undervises der i etik, kultur, religion, samfund og andre livs- og verdenssyn som eksempelvis ateisme og agnosticisme.
For Alternativet er det vigtigere, at eleverne lærer at forstå kulturer, menneskerettigheder og vores grundlov, end at de bliver undervist i en specifik religion.
Carolina Maier
Folkeskoleordfører for Alternativet
For os vil det være helt unaturligt at gøre kristendomskundskab obligatorisk. Selvfølgelig skal eleverne introduceres til kristendom, men de skal også introduceres til andre måder at anskue verden på – både religiøse, eksistentielle og kulturelle.
For Alternativet er det vigtigere, at eleverne lærer at forstå kulturer, menneskerettigheder og vores grundlov, end at de bliver undervist i en specifik religion.
Det står centralt i Alternativets skolepolitik, at folkeskolen skal bygge på demokratiske værdier som empati, lighed, ligeværdighed, tolerance og respekt for andres holdninger, kultur, seksualitet og religion.
Menneskers forskellighed
På samme måde bør skolen fungere som et åbent vindue til den omkringliggende verden og udfordre generaliseringer, fordomme og stereotyper overalt. I den forbindelse har den enkelte lærer en afgørende opgave i at vise, hvordan mennesker er forskellige både i forhold til social baggrund, levevis, kultur og religion.
Vi ønsker ikke en tilbagevenden til den sorte skole, men ønsker at udvikle en folkeskole for det 21. århundrede, og her vil et fag som medborgerskab gøre en positiv forskel.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
























