Uffe ElbækAlternativet-profil vil ikke overtage Elbæks position
Uffe Elbæk fratræder posten som Alternativets partileder 1. februar.
Folketingsmedlem Torsten Gejl har i denne sammenhæng meddelt, at han ikke vil overtage Uffe Elbæks post.
Det skriver Torsten Gejl på Facebook.
Han meddeler, at han ikke vil opstille som partileder på baggrund af både politiske og personlige grundlag.
"Som politisk leder vil jeg få langt mindre tid til arbejdet med den sociale bundlinje, fordi jeg i stedet skulle repræsentere Alternativet mere generelt," skriver folketingsmedlemmet på Facebook, hvor han fortsætter:
"Men jeg brænder for den socialpolitiske dagsorden, og jeg ville føle, at jeg vender ryggen til alle jer, der ligesom mig ikke finder ro, så længe vi i Danmark ydmyger ledige, syge og udsatte mennesker."
Torsten Gejl begrunder derudover sit valg med, at han vil have tid til sine børn og sin kæreste.
Han har været folketingsmedlem for partiet Alternativet siden 2015, hvor han blev valgt ind med 1.433 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.
Torsten Gejl besidder blandt andet ordførerskaber som socialordfører, børneordfører og beskæftigelsesordfører.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
























