Alternativet: Unge skal vælge EUD for deres egen skyld, ikke for samfundets

Af Pernille Schnoor
Erhvervsuddannelsesordfører, Alternativet

Hvordan kan erhvervsuddannelserne blive bedre til at tiltrække og fastholde elever? Og hvorfor har de svært ved det i dag?

Sådan lød nogle af de centrale spørgsmål til Folketingets Undervisningsudvalgs høring 7. februar på Christiansborg, som også kastede nogle interessante svar af sig.

Eksempelvis fremhævede flere af oplægsholderne, at relationer og meningsfulde fællesskaber er nøgleord, der går igen, hvis unge skal lykkes på erhvervsuddannelserne.

Og at et øget fokus i folkeskolerne på samarbejde med erhvervsskolerne, tværfaglighed og praktiske, kreative og tekniske fag også er afgørende for, at flere børn og unge i fremtiden vælger en erhvervsuddannelse.

Fokuser på fordelene for de unge
I Alternativet deler vi til fulde disse perspektiver.

Det handler både om at prioritere flere penge til erhvervsuddannelserne, men også om at gøre dem til et positivt tilvalg for flere børn og unge.

Pernille Schnoor
Erhvervsuddannelsesordfører, Alternativet

Faktisk mener vi tilmed, at vi som samfund står med en vigtig fælles opgave, der handler om at genskabe respekten for faglært arbejde.

Det handler både om at prioritere flere penge til erhvervsuddannelserne, men også om at gøre dem til et positivt tilvalg for flere børn og unge.

Til en start kunne man for eksempel fokusere mere på fordelene ved en erhvervsuddannelse, fordi børn og unge går mindre op i, at samfundet har behov for arbejdskraft, og mere op i, hvad de selv får ud af at vælge et liv som håndværker.

Hvis vi skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, er det ligeledes vigtigt, at vi generelt bliver bedre til at tale erhvervsuddannelserne op.

Både i samfundet som helhed og specifikt i uddannelsessystemet. Hvorfor er det for eksempel, at det kaldes for ”brobygning”, når elever fra udskolingen skal besøge en erhvervsskole?

En bro bygges over en kløft og forbinder to forskellige verdener – så er det en positiv betegnelse?

Eller var det måske bedre at kalde forløbet for ”erhvervsdage” og investere i at give børn og unge et unikt indblik i hverdagen på en erhvervsskole, hvor de både oplever friheden og fordelene ved faglært arbejde og får lov til at arbejde i værkstederne sammen med dygtige lærere og elever?

Nye fællesskaber
I Gribskov Kommune har man haft succes med at mindske frafaldet på Erhvervsskolen Nordsjælland med onsdags-frokoster.

Helt konkret indebærer konceptet, at eleverne spiser sammen og taler om alt det, der er godt, og det, der er svært ved uddannelsen og livet på skolen.

Erfaringen herfra viser, at mange af de unge herigennem føler, at de indgår i et trygt fællesskab, hvor de føler sig hørt og respekteret, men hvor de også har mulighed for at udveksle oplevelser og søge vejledning hos mere erfarne voksne, deres UU-vejledere, som også bidrager med vigtig støtte.

Relationer og meningsfulde trygge fællesskaber og gode overgange mellem grundskole, erhvervsskole og de enkelte forløb var nogle af de pointer, der blev fremhævet.

Og så skal vi have meget mere praktisk fokus på håndværket i folkeskolen – allerede fra indskolingen.