Ankestyrelsen forventede tusindvis af klager over fraværsstraf, men har foreløbig kun modtaget en brøkdel

STRAF: Kun 31 familier har klaget over at få frataget børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær i skolen. Ankestyrelsen forventede ellers 41000 klager og udgifter på 160 millioner over fire år. EL presser på for evaluering af fraværsstraffen.

19. august 2020 kl. 02.00

Simon Lessel

Redaktør

Der blev afsat 40 millioner kroner på finansloven til at håndtere den klagestorm fra utilfredse forældre, som Ankestyrelsen forventede.

Der er så meget kaos om lovgivningen, at man hurtigst muligt bør iværksætte en evaluering,
Jakob Sølvhøj
Børneordfører, Enhedslisten

Men virkeligheden har vist sig at være en helt anden.

Fakta

DE VIGTIGSTE TAL OM FRAVÆRSSTRAFFEN OG KLAGER

Her er hvad Ankestyrelsen forventede: Antal forventede klagesager: 6.048 sager i 2019, 13.064 sager i 2020, 11.757 sager i 2021 og 10.582 sager i 2022. (Styrelsen bemærker, et årsværk kan afgøre 242 af disse sager.) Udgiften til sagsbehandlingen forventes at være 23,2 mio. kr. i 2019, 50,2 mio. kr. i 2020, 45,2 mio. kr. i 2021 og 40,7 mio. kr. i 2022.

Så mange klager har Ankestyrelsen indtil videre modtaget: Ankestyrelsen har siden loven trådt i kraft 1. august 2019 og frem til udgangen af juli 2020 modtaget 31 klagesager om ulovligt skolefravær. Fraværsstraffen trådte i kraft 1. august 2019. Det skal bemærkes, at fraværsregistreringen i relation til selve fraværsstraffen har været suspenderet under coronakrisen.

Børne- og Undervisningsministeriet forventede, at 14.400 elever ville blive ramt. Samtidig forventede ministeriet, at 8 ud af 10 forældre ville klage.

Ankestyrelsen har ind til videre kun modtaget 31 klager fra forældre, der har fået frataget børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

Uddannelse

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Uddannelse

Kommentar

Heunicke arver Tesfayes testamente: Den største omkalfatring af uddannelserne i mange årtier

Afgående undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kan se tilbage på den største forandring af uddannelsessystemet i årtier: en mere praktisk folkeskole, styrkelse af erhvervs- og professionsuddannelserne og frem for alt et mere praktisk gymnasium, skriver Lars Olsen.

Ankestyrelsen forventede tusindvis af klager over fraværsstraf, men har foreløbig kun modtaget en brøkdel

Simon Lessel

Heunicke arver Tesfayes testamente: Den største omkalfatring af uddannelserne i mange årtier

Olsen Dyhr kan blive et tveægget sværd for lokale politikere

Pia Olsen Dyhr satser på brede aftaler om ændringer af kommunernes økonomi

Erfaren uddannelseskonsulent

Politisk konsulent til vidensområdet

Altinget søger studentermedhjælper til lead research på netværk

Direktører, Herlev Kommune

Studentermedhjælper til annonceafdelingen

Vicedirektør, ZBC

Indsigt

Nyhedsoverblik

Heunicke arver Tesfayes testamente: Den største omkalfatring af uddannelserne i mange årtier

Nyvalgt SF'er bliver undervisningsordfører: "Kæmpestor drøm"

Skills henter direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening

Olsen Dyhr kan blive et tveægget sværd for lokale politikere

Folkeskolelærer overtager Zenia Stampes mandat

Heunicke: "Vi har ikke den luksus, at vi bare kan vente"

Tesfayes gave til Heunicke gemte på den opgave, han ikke selv blev færdig med

Stina Vrang Elias: Det er sidste udkald for folkeskolen. Nu svinger regeringen tydeligt taktstokken