
Lotte Groth-Andersen skal være Skolens Venners nye formand.
Det skriver Skolens Venner i et opslag på Linkedin.
Lotte Groth-Andersen har de seneste tre år har været en del af bestyrelsen i Skolens Venner. Hun er vicedirektør i Arbejdstilsynet og tidligere afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriet.
"Skolens Venner står i dag et stærkt sted. Der er heldigvis flere og flere, som vil være skoleven og bidrage til at give vores børn en god hverdag i skolen. Vi har fundet en frivillighedsmodel, som fungerer og skaber værdi for både elever, lærere og frivillige. Jeg ser frem til at bygge videre på det fundament, der er lagt, og arbejde for, at endnu flere børn får glæde af en skoleven som en del af deres hverdag," siger Lotte Groth-Andersen.
Skolens Venner er en landsdækkende organisation, der arbejder for at øge trivsel og fællesskab i folkeskolen. Organisationen samarbejder med lærere, skoleledere og forældre om at skabe stærkere relationer og tryghed i skolehverdagen.
Den nye formand overtager posten fra Thøger Johnsen, der har været formand i 13 år.
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj


























