Birthe Friis Mortensen overtager rektorstillingen efter Søren Vang Rasmussen, der fratræder pr. 31. maj. Birthe Friis Mortensen er i dag chefkonsulent i virksomheden Pluss Leadership, der yder ledelsesrådgivning til bl.a. uddannelsesinstitutioner. I den egenskab har hun blandt andet arbejdet med ledelsesudvikling i uddannelsessektoren og med analyser og genopretning af kriseramte skoler. Forinden har Birthe Friis Mortensen gennem ti år været topleder i uddannelsesverdenen: Direktør for Århus Købmandsskole, direktør for økonomi og ressourcer i VIA University College og rektor for Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU). Længere tilbage har University College Syddanmarks nye rektor beklædt lederposter i en række private virksomheder, bl.a. PricewaterhouseCoopers-gruppen, PwC Management Consultants og Coopers & Lybrand. University College Syddanmark er den største uddannelsesinstitution i det sydlige Danmark med campusser i Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg og Aabenraa. Der er cirka 6.000 studerende på 13 professionsbacheloruddannelser – pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, administrationsbachelor, bioanalytiker, erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation, ernæring og sundhed, grafisk kommunikation, jordemoder, medie- og sonokommunikation. University College Syddanmark driver desuden otte videncentre og en afdeling for efter- og videreuddannelse med omkring 5.500 studerende.
Artiklen var skrevet af
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning

























