Anders Bondo Christensen
Dorte LangeBondo genopstiller som formand
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, genopstiller til formandsposten for foreningen.
For at lade sig genvælge forudsætter han dog, at den nuværende næstformand for foreningen, Dorte Lange, bevarer sin post som næstformand.
Det skriver folkeskolen.dk.
Anders Bondo Christensen begrunder sit ønske om at fortsætte i et team med, at Dorte Lange og han har arbejdet tæt sammen og håndteret mange og komplicerede sager.
For at kunne fortsætte med samme engagement vurderer han, at det er en forudsætning, at han kan fortsætte samarbejdet med den nuværende næstformand, som han nærer stor tillid til.
"Derfor er det helt afgørende, at jeg har en god næstformand. At vide, at uanset hvad det handler om, kan man helt trygt sparre med sin næstformand, betyder fantastisk meget for, at man kan levere den indsats, som jeg synes er nødvendig. Jeg skal ikke være formand, hvis jeg ikke kan levere den indsats", siger Anders Bondo Christensen.
Han kan dog ikke være sikker på, at få sin ønskede kandidat som næstformand på posten.
Morten Refskov, formand for Ballerup Lærerforening, har meddelt, at han agter at stille op til næstformandsposten.
Dermed er der lagt op til kampvalg mellem ham og den nuværende næstformand, Dorte Lange, når Lærerforeningen holder kongres til oktober, hvor det nye formandsskab skal vælges.
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få

























