Borgmester: Alle slags uddannelser skal udbydes uden for storbyerne

DEBAT: Udkantsområder savner kvalificeret arbejdskraft. Ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser er afgørende for at sikre og understøtte vækst, tilflytning og erhvervsliv uden for storbyerne, skriver Ulla Vestergaard.

Af Ulla Vestergaard (S)
Borgmester i Thisted Kommune

Vi både kan og vil rigtig meget selv i vores egn af landet, og vi går ikke og venter på hjælp udefra.

Men vi har altså brug for, at man politisk virkelig arbejder med et sammenhængende og et Danmark i balance, også på uddannelsesområderne.

En analyse fra Danske Regioner viste sidste år, at nyuddannede sjældent flytter særligt langt væk fra den landsdel, de er uddannet i. Den tendens mærker virksomhederne i Thy og på Mors også i form af begyndende rekrutteringsproblemer inden for visse fag.

Som vandkantskommune har vi ikke brug for ”vækstbremsere”, som mangel på kvalificeret arbejdskraft i høj grad er.

Vi har derimod brug for et uddannelsesudbud, der både inden for ungdoms- og videregående uddannelser er tæt koblet til de lokale virksomheders efterspørgsel efter kompetencer.

Thy tiltrækker unge fra hele landet
Og den kobling er netop vores styrke i Thy. Med afsæt i det har vi gennem flere år haft et lokalt udbud af fire videregående uddannelser, nu som en afdeling af Professionshøjskolen UCN.

Koblingen til det lokale erhvervsliv og til hovedinstitutionen med tilhørende forskningsmiljø sikrer et uddannelsesmiljø med praksisnærhed og kvalitet. Hertil kommer muligheden for at inddrage områdets stedbundne potentialer.

Den lokale HF-linje med navnet Cold Hawaii er et eksempel på en uddannelse, der tiltrækker unge fra hele landet til Thy, og i tråd med dette arbejdes der med at vinkle eksisterende videregående uddannelser til vores stedbundne potentialer.

Vi skal turde tænke stort og ud af boksen! Det gjorde vi også, da vi etablerede et kollegium i Thisted og på tværs af institutioner og kommune arbejdede målrettet på at samle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i samme område.  

Vi tror på, at vores fokus på at skabe og fastholde et lokalt campusmiljø har en selvforstærkende effekt i forhold til at tiltrække både nye uddannelser og studerende.

Et godt uddannelsesmiljø med kvalitet kan altså sikres på andre måder end udelukkende i en samlet universitetsby.

Både ungdoms- og videregående uddannelse skal sikres
Som vores lokale campusmiljø signalerer, så hænger ungdomsuddannelser, idrætsfaciliteter og videregående uddannelser uomtvisteligt sammen. I den igangværende debat om udflytning af uddannelser er fokus p.t. på de videregående uddannelser.

Relevant, også for Thy og Mors, hvor virksomhederne forventer en stigende efterspørgsel efter kandidater med en videregående uddannelse.

Omvendt kan det på sigt blive en irrelevant debat i de tyndt befolkede områder i Danmark, hvis vi ikke samtidig understøtter, at der fortsat kan udbydes både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser i yderområderne som for eksempel i Thy.

Husk fundamentet
Ungdomsuddannelsesudbyderne er pressede økonomisk af den demografiske udvikling med færre unge, et bredt udbud af uddannelser til forholdsvis få elever og pålagte besparelser.

Også VUC'erne mister elever i omlægningen til forberedende grunduddannelse.

På ungdomsuddannelsesniveau bør et Danmark i balance betyde, at unge har så bredt et udvalg af uddannelser at vælge mellem som muligt – også uden for storbyerne.

Så for at det giver mening at tale om stærke og brede udbud af videregående uddannelser uden for universitetsbyerne, skal vi huske at passe på fundamentet, som de står på, nemlig ungdomsuddannelserne.

Et udbud af videregående uddannelser uden for de største byer er en forudsætning for et Danmark i balance.

Ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser er afgørende for at sikre og understøtte vækst, tilflytning og erhvervsliv uden for storbyerne.

Forrige artikel Danmarks Evalueringsinstitut: Faglærte har brug for digital dannelse Danmarks Evalueringsinstitut: Faglærte har brug for digital dannelse Næste artikel Debat: FGU-lærerne bliver pædagogiske pionerer Debat: FGU-lærerne bliver pædagogiske pionerer
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.