Kronik

Borgmester og direktør: Sidste udkald, hvis fremtidens arbejdskraft skal sikres

KRONIK: Kløften mellem efterspørgslen af arbejdskraft og udbuddet på uddannelsesinstitutionerne udgør et "dødens gab" for erhvervslivet. Politikerne må finde det tunge skyts frem for at vende udviklingen, skriver Jesper Würtzen og Bjarne Lykke Sørensen.

Adgangen til det almene
gymnasium skal dimensioneres, udsultningen af erhvervsuddannelserne skal
stoppe, og de praktiske fag skal have lov til at fylde mere i folkeskolen, skriver Jesper Würtzen og Bjarne Lykke Sørensen.<b> </b>
Adgangen til det almene gymnasium skal dimensioneres, udsultningen af erhvervsuddannelserne skal stoppe, og de praktiske fag skal have lov til at fylde mere i folkeskolen, skriver Jesper Würtzen og Bjarne Lykke Sørensen. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trods mange forsøg på at reformere ungdomsuddannelserne de seneste år går udviklingen fortsat i den forkerte retning.

Derfor er der i dag er et mismatch mellem, hvad erhvervslivet og den offentlige sektor efterspørger af arbejdskraft og det udbud, som uddannelsesinstitutioner leverer. Det er en kløft, som er et ”Dødens gab”, for hvis vi ikke lykkes med at skabe et bedre match, kan vi ikke realisere de store potentialer for vækst - og kan ende med i stor stil at må importere faglært arbejdskraft. Der er brug for national handling.

Derfor opfordrer vi til, at Christiansborg politikerne finder det tunge skyts frem og dimensionerer adgangen til det almene gymnasium. Den økonomiske favorisering af det almene gymnasium og udsultningen af erhvervsuddannelserne skal stoppe, så vi kan få tilført ressourcer til at skabe et attraktivt lærings- og ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne. Den nuværende taxameter-model skal erstattes af en model, som tilfører flere ressourcer til erhvervsuddannelserne.

Folkeskolen skal reformeres
Fagsammensætningen og akademiseringen af folkeskolen skal også grundigt reformeres. De praktiske fag får efter vores mening ikke lov til at fylde nok på skoleskemaet. Det gør det ofte sværest for drengene i folkeskolen.

Alle børn skal selvfølgelig lære at regne, skrive og læse. Men de skal også lære at arbejde med træ, at lave mad, at skille en motor ad og at programmere, for blot at nævne nogle oplagte fag, som kunne gøre de unge interesseret i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Virksomhederne skal også oftere inviteres ind i folkeskolen, og folkeskolen skal ud i virksomhederne for at styrke praksiselementet.

Vi skal grundlæggende have ændret den kultur, som betyder, at mange unge ureflekteret begynder i det almene gymnasium uden at overveje alternativerne, fordi de ikke får en nuancerede vejledning.

Her kan vi i kommunerne gøre en del i samarbejde med erhvervslivet for at gøre de unge opmærksom på de attraktive muligheder, der eksisterer for uddannelse, job og karriere inden for erhvervsuddannelserne. Hvis man som ung tager en erhvervsuddannelse, vil man forholdsvist hurtigt tjene en god løn sammenlignet med mange videregående uddannelser.

Vi kan vende udviklingen
Det er et kendt faktum, at stadig færre unge søger mod erhvervsuddannelserne. I dag er det kun 20 procent, og oveni det kommer et stort frafald, da kun ca. 55 procent af de unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Det vil begrænse vores vækstmuligheder, reducere produktiviteten og hæmme den grønne omstilling.

Problemet understreges af en aktuel rapport fra Dansk Energi, som viser, at der vil blive brug for op mod 290.000 årsværk i perioden frem mod 2030, hvis den grønne omstilling skal realiseres – både faglærte, ufaglærte og medarbejdere med videregående uddannelser, men altså i høj grad personer med de rigtige kompetencer.

Med målrettede aktiviteter kan man ændre tendensen. Ballerup Kommune vandt i 2020 Undervisningsministeriets ’Ørnepris’, fordi vi var den kommune, som havde den største stigning blandt unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse sammenlignet med året før.

Med en stigning på 66 procent lykkedes det at øge søgningen fra 15 procent til 22 procent. Det har vi gjort ved at hjemtage uddannelsesvejledningen, investere i ekstra vejledningsressourcer på alle folkeskoler og intensivere samarbejdet om uddannelsesdagsordenen med alle uddannelser i området og med virksomhederne.

Virksomhederne kan gøre deres ved at åbne sig for eleverne i folkeskolen og forpligte sig til at skaffe de nødvendige praktikpladser, så de unge ikke oplever at blive bremset undervejs. Vi har imidlertid brug for politikerne på Christiansborg for at ændre de mekanismer, som år for år med små skridt sender os længere og længere ind i uddannelsesverdenens version af ”Dødens gab”, hvor afstanden mellem den arbejdskraft, vi i fremtiden har brug for, og de unges uddannelsesvalg til stadighed øges.

Vi skal fortsat være både et produktionsland og en vidensnation. Det er en vinderkombination. Men det kræver, at vi tager fat på nogle af de grundlæggende udfordringer og ændrer kursen. Nu!

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Lykke Sørensen

Adm. direktør, Siemens Danmark
cand.merc. (Aarhus Uni. 1990)

Jesper Würtzen

Borgmester (S), Ballerup Kommune, fhv. skoleinspektør
lærer (KDAS 1991)

0:000:00