Trine AnkerstjerneUddannelsesleder skifter fra Københavns Professionshøjskole til BUPL
1. juni starter Trine Ankerstjerne hos pædagogernes fagforening BUPL. Her bliver hun tilknyttet BUPL's professionsenhed, hvor hun skal arbejde med strategi og politik.
Det skriver hun på LinkedIn.
I sin nye stilling kommer Trine Ankerstjerne særligt til at have fokus på skole- og fritidsområdet.
Trine Ankerstjerne har i lidt over et år været uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole. Om jobskiftet skriver hun på LinkedIn: "Jeg har besluttet mig for at sige farvel til pædagoguddannelsen for at sige goddag til pædagogprofessionen."
Den tidligere uddannelsesleder har blandt andet været lektor ved University College Sjælland og været professionskonsulent hos Processionshøjskolen UCC.
Hun er uddannet pædagog og har desuden en bachelor fra Københavns Universitet i pædagogik og samfundsfag. Hendes LinkedIn-opslag kan læses her:
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
























