Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ian Rogan
Gregor Halff

CBS får ny direktør til betalingsuddannelserne

4. juni 2019 kl. 16.35

Ian Rogan er ny administrerende direktør for betalingsuddannelserne på Copenhagen Business School (CBS).

Det oplyser CBS i en pressemeddelelse.

Ian Rogan kommer fra en stilling som leder af MBA-uddannelsen på Säid Business School ved Oxford Universitet i Storbritannien.

Han har tidligere været leder af uddannelserne på School of Management ved Yale Universitet i USA.

Dermed er det en erfaren uddannelsesleder, som CBS har ansat.

"Vi er glade for, at så enestående en uddannelsesleder har valgt CBS. Ian kommer til at spille en afgørende rolle for vores høje ambitioner på MBA og betalingsområdet blandt andet i forbindelse med vækst, studenterrekruttering, pensum og rankings," siger Gregor Halff, uddannelsesdekan ved CBS.

Betalingsuddannelserne ved CBS omfatter MBA-, master- og HD-uddannelserne.

Ian Rogan tiltræder sin nye stilling i august 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026