Centerchef: Sprogligt udfordrede elever skal lære at læse på skærm

DEBAT: Unge bliver dårligere læsere af at læse på skærme, men løsningen er ikke at forhindre skærmlæsning. I stedet skal eleverne lære at læse på skærm, og visuel formidling skal tænkes ind i læsningen, skriver Michael Lund-Larsen.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring

En stor nyhed de seneste uger har været, at den øgede brug af skærme til læsning gør eleverne til dårligere læsere. Årsagen er offentliggørelsen af resultaterne fra de verdensomspændende læseundersøgelser PIRLS og ePIRLS, som blev foretaget i 2016 med henblik på digitale og analoge læsekompetencer blandt unge.

Men nyheden er ikke ny!

Allerede for fem-seks år siden påpegede den norske forsker Anne Mangen, at læsning af ren tekst på skærm fører til ringere læseforståelse end læsning af den samme tekst på papir. Forskningen viste, at eleverne tager deres fritidslæsning på skærmen med ind i skolen. Det vil sige, at de surfer, de orienterer sig fra midten af skærmen, og de lader sig let distrahere. Og det modarbejder evnen til fordybelse gennem læsning, der blandet andet forudsætter, at eleven kan koncentrere sig om lineær læsning.

Elever skal lære at læse på skærm
Løsningen er imidlertid ikke at forsøge at forhindre eleverne i at anvende digitale læremidler til læsning i skolen. Flere og flere tekster er kun til rådighed digitalt, og skolen kan kun ændre ganske lidt på, hvad eleverne gør i fritiden.

Løsningen er i stedet at lære eleverne at læse på skærm og støtte dem i denne læseform.

Faglig læsning er en metode, der fik særligt fokus på især erhvervsuddannelserne, da Anne Mangen fremlagde sine forskningsresultater. Faglig læsning indeholder blandt andet en række værktøjer, som læreren kan anvende til at støtte eleverne i at læse hensigtsmæssigt på skærmen.

Med de seneste læseresultater vil det være en god ide, hvis der igen kommer fokus på faglig læsning – gerne allerede fra grundskolen, så problemet bliver mindre op igennem uddannelsessystemet.

Lytning er også en udfordring
Men læseudfordringer er ikke det eneste problem for mange elever. Også lytning udfordrer elever på erhvervsuddannelserne. Det viser en foreløbig analyse af data fra knap 45.000 elever, der er blevet screenet i Den Nationale Sprogscreening af EUD-elever i perioden 2015-2019. Analysen er foretaget af eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring i samarbejde med professor emeritus Svend Kreiner.

Screeningen peger for det første på, at der stadig er op til 25 procent af de nyoptagne elever på erhvervsuddannelserne, der har sprogvanskeligheder i et sådant omfang, at de har brug for ekstra støtte og lærerfokus for at kunne gennemføre den erhvervsuddannelse, de er startet på. Det er her, at blandt andet faglig læsning kommer ind i billedet, hvis disse elever skal have noget ud af læsningen. Skolernes læsevejledere kan vejlede faglærerne i brugen af redskaberne, så faglærerne kan støtte eleverne.

Screeningen viser samtidig, at der er en højsignifikant sammenhæng mellem elevernes læseudfordringer og deres lytteevne på de områder, som sprogscreeningen dækker. De elever, der har sprogvanskeligheder, er således udfordrede af begge de formidlingsformer, der traditionelt anvendes i undervisning: læsning og lytning.

Vi kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til denne sammenhæng er. Og vi ved heller ikke, om en kombination – altså oplæsning af tekster, mens de læses – kompenserer for problemet.

Men noget skal gøres.

Visuel formidling skal støtte læreprocessen
Ud over faglig læsning er visuel formidling et godt bud på, hvordan eleverne kan støttes i deres læreproces, når de er udfordrede sprogligt. Forskning har påvist, at elever lærer bedre fra ord og billeder end fra ord alene. Og digitaliseringen giver nye og udvidede muligheder for at udtrykke sig med forskellige visuelle formidlingsformer.

De læremidler, som eleverne stilles over for, kommer i vid udstrækning fra forlagene og er i stigende grad digitale i form af for eksempel i-bøger, der ofte er kendetegnet ved lange tekster, som eleverne skal scrolle sig igennem. Hvis i-bøgerne opbygges efter faglige læsningsprincipper og samtidig prioriterer en højere grad af visuel formidling af begreber, modeller, processer og principper med videre, kan vi styrke elevernes udbytte af de digitale læremidler.

Det kan meget vel være et bud på et element i en eventuel ny kommende national strategi for digitalisering i uddannelsessystemet.

Forrige artikel Uddannelsesledere: Vi har brug for flere voksne på velfærdsuddannelserne Uddannelsesledere: Vi har brug for flere voksne på velfærdsuddannelserne Næste artikel Uddannelsesaktører: At være dannet og nyttig er ikke hinandens modsætninger Uddannelsesaktører: At være dannet og nyttig er ikke hinandens modsætninger